Handel Grenaa inviterer lokale forretninger og privatpersoner til at deltage i det kommende søndagsmarked i Grenaa. Markedet finder sted den 12., 19. og 26. juli fra kl. 10 til 14 på torvet i Grenaa.
Her får udstillere mulighed for at sælge alt fra brugskunst og lækkerier til børnetøj og loppefund. En pavillon koster 250 kroner pr. gang eller 625 kroner for alle tre søndage, og udstillere skal selv medbringe borde og inventar.
Der er også mulighed for adgang til strøm. Interesserede kan reservere en pavillon ved at kontakte Handel Grenaa på info@handelgrenaa.dk.
Kilde: Handel Grenaa