MØD VAGN NEIMANN

Vagn Neimann: Grenå er stedet, hvor jeg lever

Portrætfoto af Vagn Neimann

Hvad er det bedste ved at bo i Grenaa - med dine ord?

“Grenå er stedet hvor jeg lever. Jeg har boet og levet mange steder i Danmark, og har været glad for dette , jeg er 86 år gammel. når jeg ser tilbage og boet et andet sted kom jeg altid til at savne grenå når foråret kom, og rejste tilbage hvor det altid var muligt at finde et job.Grenå har alt det vi har brug for: f.eks Lægefællesskabet, det er unikt. vi har mange fantastiske undervisningssteder, vi har en fantastisk strand og virkelig gode Campingpladser, kort og godt Norddjurs et fantastisk sted at leve.”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Grenaa til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“det er dejligt at bo her, da vi har en letbane der går til Århus, den burde selvfølgelig også gå til Randers, men det kommer måske engang . Grenå er en dejlig ren by, når man kommer til Grenå efter en rejse eller et andet sted, ser der altid så pænt og ryddeligt ud. Og en vigtig ting ved at bo i Grenå er at Grenågenserne er dejlige mennesker, som også giver plads til mange andre nationaliteter . Jeg blev født i Nimtofte i 1939 flyttede til Hammelev i 1945 gik i skole der, en fantastisk skole.”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“Jeg er et glad og positivt menneske, jeg kender en fantastisk masse mennesker her. jeg har arbejdet i ungdomsskolen og ungdomsklubben , jeg har arbejdet på flere aftenskoler , bl.a. pensionister handicappede , jeg taler med mange mennesker hver dag. Jeg rejser på en charterferie en eller to gange om året, sammen med en god ven og min stok som jeg er begyndt at tage med. Jeg har altid drømt om at blive springgymnast, men ak så fik jeg en blodprop og måtte droppe denne drøm.”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“Jeg maler billeder går på loppemarked med en god ven, vi har gode og hyggelige debatter. jeg bliver meget glad når jeg får malet et billede færdigt , og somme tider solgt, det er slet ikke så ringe.”

Hvem i Grenaa vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Rene Buonaventsen, Han har altid hjulpet mig med mange ting som jeg ikke har været så god til, så er der min søde nabo Grethe Outzen vi holder øje med hinanden, hvis ikke vi har set noget til hinanden tjekker vi lige . Hans har været min ven lige siden han reparerede mine gamle biler, vi har nogle dejlige ture og oplevelser i vores fantastiske natur. Hans ved en frygtelig masse om fugle m.m. Tak Hans og Grethe”