Den engelske violinist Jane Clark og den irske guitarist Shane Donnelly mødtes tilfældigt i 2000 under en jam-session på en irsk pub. Fra første tone var det som om, de havde spillet sammen for evigt. Deres symbiotiske samspil og fælles kærlighed til musikken blev til duoen Jane & Shane, som hurtigt blev populære i Danmark.
Jubilæumskoncert med nye og gamle favoritterNu fejrer Jane & Shane 25 år med Danmark og publikum med en særlig jubilæumskoncert. Publikum kan glæde sig til en festlig cocktail af deres mest elskede melodier samt helt nye sange, specielt udvalgt og skrevet til jubilæumskoncerterne.
En unik koncertoplevelseJane & Shane er kendt for deres sprudlende spilleglæde og store overskud. I 25 år har de skabt en helt særlig stemning til deres koncerter, uanset om det er i intime forsamlingshuse, på festivaler eller foran tusindvis af mennesker.
Deres musikalske rødder i irsk og britisk folkemusik krydres med elementer fra klassisk musik og jazz, hvilket skaber deres unikke musikalske "blend".
Et særligt venskab med Niels HausgaardDeres karriere tog fart efter deres venskab og samarbejde med Niels Hausgaard, som stadig er en nær ven. Hausgaard beskriver dem som en brådsø af musikalsk generøsitet og udstråling, der har meget at give af.
Jane & Shane har i 25 år taget Danmark rundt med deres dygtighed og varme udstråling, der altid tager publikum med storm.
Praktisk information
Dato: Søndag 19. januar 2025
Tid: Kl. 14:00
Sted: Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa
Entré: Entré
Arrangør: Grenaa Musik Event Forening
Læs mere på Pavillonen.dk
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her