Der er noget tiltalende ved at samle på ting for mange af os. Måske er det gamle vinylplader, frimærker fra barndommen eller legetøj fra 80'erne. Men hvad der starter som en lille hobby, kan hurtigt ende med at fylde hele kælderen. Mange kender nok følelsen af at åbne et skab og opdage, at tingene næsten vælter ud. Og selv der kan det være svært at slippe det igen, selvom man godt ved, at det egentlig fylder for meget.
For nogle er det nostalgi, mens det for andre handler om værdien, som tingene måske får en dag. Eller bare fornøjelsen ved at have dem. Der er trods alt mange måder at bruge fritiden på, om man så er til slots og gaming eller til at tage en løbetur eller en tur i fitness. Men samleriet er anderledes, fordi det ofte fylder både tid og plads. Og netop pladsen bliver problemet, når samlingen bare vokser.
Hvorfor vi holder fast
Det interessante er, at mange samlere faktisk ikke bruger tingene til noget. De står der bare. Måske i kasser på loftet eller i reoler i kælderen. Tankegangen er ofte, at det bliver værd at beholde en dag. Men sandheden for mange er, at det sjældent sker.
Der er dog mange grunde til, at vi samler på ting og har svært ved at skille os af med dem igen. Nogle gange handler det om følelser. En gammel bog kan for eksempel minde en om barndommen, selv om man ikke har læst den i årevis. Andre gange er det, fordi tingene stadig er i relativt god stand, og det føles måske decideret forkert at smide dem ud. Men resultatet bliver som regel det samme. Det fylder.
Problemet er ikke altid selve samlingen, men oftere mængden. Der er nemlig forskel på at have en lille samling af ting, man sætter pris på, og så at have ti flyttekasser fyldt med ting, man aldrig kigger på. Og mange af os har efterhånden nok stået i den situation, hvor det er sidstnævnte, der sker.
Hvad man kan gøre ved det
Hvis samlingen er blevet for stor, findes der heldigvis flere muligheder. Man kan sælge tingene, hvis de har værdi. Især samlerobjekter som gamle plader, bøger eller legetøj kan ofte finde nye ejere gennem salg på nettet eller loppemarkeder. En anden mulighed er selvfølgelig at give tingene væk. Måske kender man nogen, der ville sætte pris på dem.
Ellers kan man naturligvis donere dem til genbrugsbutikker, hvilket også er en god løsning i mange situationer. Og her i landet har vi heldigvis organisationer, som arbejder med at fremme genbrug og cirkulær økonomi, hvor ting får nyt liv i stedet for at blive smidt ud. Eksempelvis driver Kirkens Korshær en masse genbrugsbutikker i hele Danmark, hvor man kan donere tøj, møbler og andre ting. På den måde får tingene nyt liv hos andre, og overskuddet går til socialt arbejde. Det er en måde at komme af med tingene på, der faktisk gør gavn.
At finde balancen
Det er ikke altid nemt at skille sig af med ting. Men der er alligevel ofte noget befriende ved at rydde op og faktisk få plads igen. Mange opdager endda tit, at de egentlig ikke rigtig savner tingene bagefter. I stedet får de sommetider endda mere følelse af ro og overskud.
Det betyder naturligvis ikke, at man skal smide alt ud. Men der er forskel på at have en samling, man glæder sig over, og så at have så meget, at det bliver en byrde. Nogle gange er det værd at stoppe op og tænke over, om tingene stadig giver værdi. Eller om de bare fylder.
I Grenaa og omegn er der heldigvis gode muligheder for at komme af med ting på en ansvarlig måde. Lokale loppemarkeder og genbrugsbutikker tager gerne imod det, man ikke længere har brug for. Hvis du eksempelvis leder efter kommende arrangementer, hvor du kan sælge eller give ting videre, kan du jo se, hvad der sker i området her. Uanset hvad man samler på, handler det dog i bund og grund om at finde den rigtige balance. Tingene skal give glæde, ikke stress. Og når de ikke længere gør det, er det måske tid til at give dem videre.