Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 13.00

Profilbillede
dato

Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 tre mænd på hhv. 26, 30 og 31 år i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Alle de tre mænd er sigtet for i går at have begået forsøg på afpresning af en 32-årig mand på en adresse i Grenaa

Derudover sigtes den 30-årige af mændene for forsøg på røveri begået den 19. maj mod den samme 32-årige, som ifølge sigtelsen blev slået i ansigtet og forsøgt frarøvet nogle tusinde kroner i kontanter. 

Den 30-årige sigtes desuden for afpresning ved mandag at have ringet til den 32-årige og truet ham for at få ham til at udlevere nogle penge. 

Alle tre mænd blev anholdt mandag eftermiddag i Grenaa

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere om sagen. 

**

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi