Lørdag den 19. juli forvandles Grenaa midtby til et mekka af motorer, musik og feststemning, når Grenaa Motortræf 2025 løber af stablen for syvende gang.
Grenaa er klar til årets mest spektakulære motorbegivenhed, der sidste år fyldte byen til randen. I år lover arrangørerne, Marco Refskou og Joan Borroe, at hæve barren endnu højere. Fra kl. 10.00 kan både børn, voksne og motorentusiaster nyde en festdag med vintage veteranbiler, motorcykler og imponerende køretøjer.
Dagen begynder med samling på parkeringspladsen ved Hesselvang foran HTH Køkkener og Skousen. Kl. 11.00 begynder optoget og ruller gennem byen, efterfulgt af en musikalsk fest på torvet med både bodega-hits fra Sjaske og Rosenlund og rå bluesrock fra Nellie BM & Lars Møller. Festlighederne afsluttes med et rockshow fra Kopibandet.dk, der sætter et festligt punktum for dagen.
Byens gader vil være spærret for uvedkommende mellem kl. 10.00 og 16.00, så deltagerne kan opleve motorfesten uforstyrret. Derudover vil streetfood- og barområdet sørge for, at ingen går sultne eller tørstige hjem.
Kom og deltage i denne fantastiske oplevelse den 19. juli i Grenaa. Det bliver en dag fyldt med fart, fest og fællesskab!
Praktisk information:
- Dato: Lørdag den 19. juli 2025
- Tid: Kl. 10.00 - 23.00
- Lokation: Grenaa midtby
- Arrangør: Marco Refskou and Joan Borroe
- Link: Se eventet på Facebook