Grenå er kåret som Danmarks 10. bedste studieby i 2024

Foto: studentum.dk.
dato

Hvor finder man Danmarks 10 bedste studiebyer? Det har studentum.dk undersøgt for sjette år i træk, og for første gang sikrer Grenå sig en plads i top 10. Det skyldes især byens udbud af billige boliger og et charmerende byliv, som hver især er vigtige parametre for respondenterne i årets undersøgelse. 

I disse måneder er mange unge midt i en afgørende beslutningsproces: Hvad skal de studere, og hvor skal de studere det? Men hvad er det egentlig, de søger, når de vælger en studieby? Hvert år spørger studentum.dk de studerende, hvilke faktorer der er afgørende for dem i valget af studieby. Faglighed, socialt miljø og transportmuligheder fremhæves som de tre mest betydningsfulde parametre for de unge i årets undersøgelse.

Grenå brillerer på mulighederne for billig bolig og bylivet i området, hvilket er årsag til, at Grenå i 2024 kan kalde sig Danmarks 10. bedste studieby. 

Billig bolig og charmerende byliv

Undersøgelsen bag Årets studieby viser, at Grenå gør sig særligt bemærket på parametrene 'Billig bolig' og 'Byliv'. På disse to parametre ligger Grenå på hhv. en andenplads og en fjerdeplads, hvilket understreger de gode og attraktive muligheder for kommende unge studerende i byen.

Foruden de lave boligomkostninger og det hyggelige byliv har byen også en masse andet at byde på. Du finder blandt andet gode muligheder for kulturelle oplevelser, og hvis du har brug for at komme ud i naturen, er Grenå også her et ideelt sted med smuk natur at udforske, uanset om du er til kyst eller skov. Der er dermed masser at lave, når man som studerende har behov for en pause fra studierne, hvorfor det er forståeligt, at Grenå indtager pladsen som Danmarks 10. bedste studieby.

De unge har fagligheden i fokus

De nyeste tal fra Årets Studieby 2024, som er baseret på en undersøgelse med svar fra 846 respondenter, viser, at de unge i år har lagt særligt vægt på fagligheden. Det er dermed vigtigt for de kommende studerende at det faglige miljø, undervisernes engagement og udbyttet af den respektive uddannelse er i top. 

“Fremtidens studerende har endnu engang talt, og det er tydeligt, at deres prioriteter har rykket sig siden sidste år, og faglighed er igen blevet den ultimativt vigtigste faktor, som de unge har for øje, når de skal vælge studie. Hos studentum.dk følger vi de uddannelsessøgende tæt, og det er altid inspirerende at observere, hvordan de studerendes præferencer udvikler sig med tiden.

Fra studentum.dk skal lyde et rigtigt stort tillykke med genindtagelse af titlen som Danmarks bedste studieby til København og et stort tillykke til de øvrige byer i Top 10,” udtaler Communications Manager ved Keystone Education Group Danmark; Tine Dührr. 

Her er Danmarks 10 bedste studiebyer i 2024

Forud for kåringen har studentum.dk adspurgt unge over hele landet, når det kommer til valget af kommende studieby. Det har resulteret i ti parametre, som studiebyerne er blevet bedømt ud fra. I årets undersøgelse er der tale om følgende parametre: Faglighed, socialt miljø, gode transportmuligheder, gode karrieremuligheder, studiejobs, billig bolig, kultur-, sports- og fritidsaktiviteter, uddannelsesmuligheder, følelsen af tryghed samt byliv.

Her er listen over Danmarks ti bedste studiebyer i 2024.

1. København

2. Aarhus

3. Aalborg

4. Odense

5. Bornholm

6. Svendborg

7. Kalundborg

8. Esbjerg

9. Vejle

10. Grenå

Kilde: studentum.dk