Søger du en deltidsstilling med høj grad af selvbestemmelse? Så søger vi en kirketjener i en nøglefunktion, der tager ansvar for kirken og fundamentet for de kirkelige handlinger.
Om jobbet:
Du vil primært være ansvarlig for Simon Peters Kirke, men skal også forvente opgaver i andre af Grenaa Sogns bygninger fx Grenaa Kirke, Kapellet og Sognegården.
Selvom jobbet er af selvstændig karakter, indgår du i et team på i alt 3 kirketjenere, der afløser hinanden ved ferie og fravær. Her vil du også kunne søge hjælp og sparring.
Du skal være indstillet på at jobbet indebærer weekendarbejde (1. og 3. weekend i måneden) og arbejde på helligdage (ikke nødvendigvis alle). Til gengæld har du så fri på mange hverdage og stillingen kan derfor let kombineres med et andet job.
Dine opgaver:
Kirketjeneste opgaver, herunder klargøring og medvirken til gudstjenester, særgudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer
Ansvar for kirken og kirkens lokaler og inventar, herunder indkøb, rengøring, vedligehold og oprydning
Betjening og vedligeholdelse af de tekniske installationer i kirkens bygninger fx AV-udstyr og ringning af kirkeklokker ved tjenester
Opsyn med kirkebygningerne ift. evt. skader og behov for reparationer
Vedligeholdelse af udendørsområderne omkring kirken så som græsklipning, snerydning og saltning.
Vi ser gerne, at du:
Der kan være mange indgange til jobbet. Ideelt set har du erfaring som kirketjener eller en anden funktion med kirkelige handlinger.
Hvis ikke sørger vi for at du bliver godt klædt på til jobbet i form af en obligatorisk 5 ugers uddannelse for kirketjenere som skal gennemføres indenfor 2 år.
Derudover er det vigtigt at du:
Har lyst til at indgå i kirkens arbejde
Som kirkens ansigt udadtil skal du fremstå imødekommende og smilende og have lyst til at indgå i dialog med menigheden
Har overblik og ordenssans og tager naturligt ansvar for dine opgaver, som du selvstændigt løser
Du vil få en stor kontaktflade, så derfor er det også vigtigt, at du engagerer dig i samarbejdet med fx øvrige kollegaer, præster og menighedsråd
Vi tilbyder:
Hos os får du stor fleksibilitet, høj grad af selvbestemmelse og indflydelse i en aktiv kirke med mange spændende aktiviteter og en stor menighed på ca. 10.000 medlemmer i Grenaa Sogn.
Løn og øvrige vilkår:
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere.
De kan ses her: Gældende overenskomster - Folkekirkens Personale
Årslønnen aftales indenfor intervallet 318.5279,13 kr. – 401.109,35 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 32.602,19 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.374,04 kr. (nutidskroner) pr. år.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er kr. ved ansættelse på timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Vi gør opmærksom på at der indhentes børneattest og du bedes oplyse 1-2 referencer.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.
Lyder jobbet som noget for dig?
Så tøv ikke med at søge jobbet.
Du bedes sende dit CV samt besvare følgende 3 spørgsmål:
1. hvad er din motivation for jobbet?
2. hvordan holder du orden og struktur i dit arbejde?
3. hvordan er du som kollega?
CV og svar sendes til 8231fortrolig@sogn.dk og senest d. 10. juni 2026 kl. 12:00.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Provsti, Torvet, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b29ad0aa-4ca9-4dd1-89a9-4d0660eb1106