Børnebillet med påsketilbud tilbage i Grenaa

dato

Handel Grenaa lancerer igen den populære børnebillet, der byder på gaver og gode påsketilbud til de mindste. Børnebilletten kan købes fra lørdag den 28. marts for 50 kr.

Billetten forhandles hos Guldsmed Mouritsen, BoligNyt og Miss Babuska på Torvet, og der er kun 200 billetter tilgængelige.

Med børnebilletten får man adgang til slik og gaver i 17 af Grenaas butikker, såsom chokolade hos Anemone Blomster og påskeæg hos Bertram. Af andre tilbud kan nævnes en chokolademuffin fra Cookii og en gratis adgangsbillet til Kattegatcentret.

Kilde: Handel Grenaa