Pr. 1. august 2026 søger vi en lærer til vores afdeling Toubro, hvor der er ca. 70 elever fordelt på tre klasser.
Man skal derfor have lyst til at undervise på et lille sted, hvor alle kender hinanden, og der er ikke langt fra ord til handling.
Stillingen er en fast stilling på 80% (30 timer)
Som underviser på et lille sted med kun seks lærer, skal man gerne have mod på at undervise i en del fag. De fag vi gerne skal have dækket er: dansk, kulturfag, idræt og de kreative fag.
Da afdeling Toubro er en del af Søren Kanne-skolen, vil der også være mulighed for udvikling og sparring på tværs af afdelingerne.
Afdeling Toubro ligger ca. 10 km. Sydvest for Grenaa på vejen mod Aarhus. Vi er et tæt samarbejdende team, der sætter klasseledelse, kendskab til eleverne, humor og nysgerrighed omkring elevers udfordringer i højsædet. Vi har rammerne til at lave en varieret undervisning, og vi kan lide at arbejde i vores skolehave, samles til fællessamlinger med sang og oplæg eller benytte vores store hal.
Vores fysiske rammer er velholdte, og du vil opleve at vi har mere plads til eleverne end mange andre steder.
Vi ønsker, at du:
- Har lyst til at skabe relationer og tror på værdien af tydelig klasseledelse
- Møder barnets udfordringer med en nysgerrighed og undersøgende tilgang
- Ser forældrene som en aktiv og vigtig samarbejdspartner
- Kan lide at indgå i et åbent og udviklingsorienteret samarbejde med dine kolleger om eleverne og undervisningen
- Er optaget af ordentlighed, ansvar og faglighed. Humor trækker ikke ned.
På Afdeling Toubro får du Camilla som kollega: ”Jeg har fået et arbejde, hvor jeg virkelig trives med mine kollegaer og alle børnene på skolen. Jeg glæder mig jo til at komme på arbejde hver dag; jeg elsker det lille fællesskab på Toubro, hvor vi alle sammen kender hinanden, interesserer os for hinanden og hjælpes ad med tingene. Jeg er virkelig glad for, at jeg tog springet og sendte en ansøgning. Det var den helt rigtige beslutning.”
Søren Kanne-skolen består af i alt fire afdelinger. Udover afd. Toubro også af afdeling Østre med ca. 300 elever fra 0.-6. årgang, afdeling Vestre med ca. 430 elever fra 0.-6. årgang og afdeling Søndre med ca. 370 elever fra 7.-9. årgang. Vi er ca. 180 ansatte på de fire afdelinger.
Hvis din nysgerrighed er fanget, kan du finde os på Facebook, besøge vores website https://soerenkanne-skolen.aula.dk eller ringe til skoleleder Jacob Hørlyk på telefon 20 43 90 72.
Ansøgningsfristen er senest søndag d. 31. maj 2026.
Man kan ansøge via jobopslaget på Norddjurs kommunes hjemmeside.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Torvet, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d4940845-3e05-4721-99b3-7bafa2bcae19