Hos Pavillonen i Grenaa kan de altid bruge frivillige
Har du lyst til at være med bag kulisserne, når kulturen folder sig ud i Pavillonen i Grenaa? Så bliv en del af PavCREW – det frivillige team, der får koncerter og arrangementer til at spille.
Som frivillig kan du hjælpe i bar og entré, bag scenen som stagehand eller med praktiske opgaver i det daglige. Det kræver ingen erfaring – du bliver oplært, og der er opgaver for enhver.
Som en del af holdet får du adgang til udvalgte koncerter, hyggelige frivilligfester og gode oplevelser i fællesskab med andre kulturinteresserede.
Læs mere om at blive frivillig og se alle fordelene på Pavillonens hjemmeside her.