✨Eftermiddags koncert med The Blackbirds.✨ The Blackbirds - Karoline Budtz og Søren Bødker Madsen - inviterer jer på en rejse gennem Skandinavien og Europa og en smuttur til Sydamerika og USA, hvor I vil opleve alverdens kendte og elskede sange og viser. En rejse i sprog og udtryk, - dansk, svensk, tysk, fransk, engelsk og portugisisk, arrangeret fantasifuldt for spansk guitar, sang og div. percussive instrumenter. Genhør de store klassikere af Sebastian, Cornelis Wrejswik, George Brassens, Jobim etc. og hør lidt om hvad sangene/komponisterne betød i deres samtid, og hvad der gør dem udødelige. Der kan købes kaffe, kage, øl og vin til arrangementet. Arr: Grenaa Kunst og Musikforening
✨BAAL 30-års Jubilæumstour!✨ Du kender måske Bjørn Fjæstad med den karakteristiske og fantastiske stemme fra Cohen Tribute koncerten – her er han med sit faste band Baal . I 2024 er det 30 år siden et af landets mest grænsesøgende, sejlivede og originale rockbands mødtes for første gang i et lille, skummelt øvelokale i Vanløse. BAAL glæder sig til at fejre de første 30 år og for at det hele ikke skal drukne i ren nostalgi har bandet selvfølgelig skabt et helt nyt album, der udkommer i januar 2024 med 12 melodiske og stemningsfulde sange, der som altid sender pile fremad, men stadig emmer af den helt rigtige BAAL-ånd. BAAL har gennem de sidste 25 år skabt sig et ry som et af landets allerbedste livebands, og har for længst opbygget et trofast og dedikeret publikum, og bandet er mere velspillende og levende end nogensinde, koncerterne er stadig storladne og uforudsigelige. Der er i den grad noget at glæde sig til.
✨Akademiet✨ Som et andet fakultet af professorer og elever ud i musikalitet og performance, drager AKADEMIET i efteråret 2024 på tour. På holdet ses prominente artister som Knud Møller, Alex Nyborg Madsen, Ester Brohus, Ivan Pedersen, Nikolaj Christensen & Rie Rasmussen, som bakkes solidt op af et velspillende band. Fælles for alle Akademiets medlemmer er, at de har en mere eller mindre åbenlys forkærlighed for americana, roots og country musik. Derfor bliver det muligt at opleve nogle af disse artisters store hits, glemte sange og nye klassikere tilført både mandolin, "rooty” feeling og kæmpekor. læs mere på www.pavillonen.dk
Mikael K har de sidste tyve år udgivet musik via bandnavnet Klondyke. Nu kommer hans første soloalbum STILLE URO. Mikael K har skrevet sange om Manden på Gulvet og Maren i Kæret. Han har skrevet sange om de mennesker han har mødt, og de steder han har boet. Sange om København; og sange om livet på landet - denne gang kommer sangene tættere på. De nye sange spænder vidt over kærlighedshymner, til sange om drukture, om bondeanger, børn, brud og skilsmisser - og sange om at være fredløs og forsmået, og om storhedsvanvid og flugt – om en stille uro i en moden mands hjerte. Der hviler en afdæmpet nordisk atmosfære for akustisk guitar, strygere og ekkomaskine over musikken – udover Mikael K ́s poetiske og fabulerende tekstunivers.
På fredag d. 23. februar kommer Torben Chris forbi Pavillonen med hans nye show GALning🎤😄. Chris har sendt en lille hilsen, se video herunder. Der er få billetter tilbage så skynd dig ind på www.pavillonen.dk og læs mere.
Anne Linnet som lige nu er aktuel i programmet "Toppen af Poppen" på TV2 kommer i Pavillonen d. 9. marts og hun har sendt en lille hilsen som du kan se herunder🎤☀ læs mere på www.pavillonen.dk
Pligten Kalder til en ekstraordinær martsoptræden d. 16. marts, med blandt andre Johan Olsen, kendt fra Magtens korridorer. Torben Steno står over for økonomiske udfordringer, værre end nogensinde før. Salget af billetter til hans tv-transmitterede begravelse var skuffende, hvilket har motiveret de andre Pligten Kalder-medlemmer, til at tage på endnu en tur for at sikre Steno en værdig alderdom. Det ambitiøse musicalprojekt "Emhætte og Ulven" er endnu ikke på plakaten, men på forårsturen får du en enestående chance for at høre nogle af de store hits fra forestillingen. Aftenen byder på både lyspunkter og lavpunkter, hvor kvartetten vil levere en blanding af gamle hits og spontane indslag. En aften med Pligten Kalder er altid en risikabel, men uforglemmelig oplevelse! Hvem er Pligten Kalder? Pligten kalder er en dansk musiktrio, der består af journalisten Torben Steno (elastikoptrukket Optigan-orgel), rocksangeren Johan Olsen kendt fra Magtens korridorer (vokal) og saxisten Peter Bech-Jessen (Klarinet/mezzosopran-sax). Læs mere på www.pavillonen.dk
Vidste du at ?🍴 Du altid har mulighed for at bestille vores flotte højt belagte smørrebrød til enten et møde, nem aftensmad eller hvis du ønsker at spise her i Pavillonen inden en af vores koncerter? Ring på 86 32 16 33 senest dagen inden og så vil vores køkken kreere denne klassiker til dig.
✨Nu som dobbeltkoncert✨ Lis Sørensen og Krebs Falch Vi er stolte over netop at kunne føje selveste Lis Sørensen til Programmet for Pavillonen på Græs den 23. aug. 2024 i Parken ved Pavillonen. Programmet tæller nu Krebs Falch med Poul Krebs og Michael Falch i samme band med en lang række hits fra begge de herres lange karrierer samt Lis Sørensen og hendes orkester og alle hendes mange hits – der er basis for en hel masse hits og stor synge-med faktor….der er virkelig noget at glæde sig til på en sommerdag i Grenaa.☀️ Se mere på www.pavillonen.dk
Vi gentager succesen fra sidste uge med spisning og fællessang. Sæt kryds i kalenderen og vent ikke for længe med at sikre dig din billet, da der er begrænset med pladser. læs mere på www.pavillonen.dk
Skøn og hyggelig aften med de gode frivillige der hjalp til pavillonen på græs masser af hygge op spas. Fedt at mange er klar igen til at hjælpe til vores unikke open Air koncert i parken. Du kan også blive en del af holdet i 2024 hvor bla Poul krebs og Michael Falch er på plakaten. Kontakt kat på frivillig@pavillonen.dk - vi ses 👍
🎤 Nu kommer Linda P snart og besøger os med hendes nye comedy show Slutty Mary, og vi glæder os🎤 Linda har lige haft premiere i København og har fået store roser for hendes show. Det er som altid hyle morsomt, og lidt for meget...😄 Der er få pladser tilbage d. 6. marts så skynd dig forbi www.pavillonen.dk
☘️Konfirmationer 2025☘️ Har du ikke fundet det helt rigtige sted til afholdelse af konfirmationen i 2025, så husk at vi her i Pavillonen kan hjælpe dig med alt lige fra mad og drikke til borddækning.
🎸Da farfar var ung - Med 2 Jyder & Touch of Shadows.🎸 En koncertfejring af 50 året for "Da farfar var ung" gik nummer 1 på dansk toppen med Bandet 2 jyder. Antony Bjerregaard er var en af hovedmændene bag hittet og her til aftenen samlet bandet igen sammen med Antonys nuværende band Touch of Shaddows, da han samtidig kan fejre 50 år i dansk musik.✨