BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- Vil du være med til at udvikle og skabe tiltag, som fremmer trivslen, forebygger og nedbringer sygefraværet, og øger gennemførslen på vores sundhedsfaglige uddannelser?
- Har du erfaring med både terapeutiske samtaler og gruppesupervision?
- Har du en solid pædagogisk psykologisk værktøjskasse?
Vi søger en psykolog til det sundhedsfaglige uddannelsesområde
I Sundhed og Omsorg uddanner vi årligt over 120 elever på SOSU-området, knap 60 sygeplejerskestuderende og et mindre antal studerende fra psykomotorikterapeutuddannelsen.
Vi søger en person, der kan støtte, rådgive og vejlede elever og studerende der oplever personlige og/eller sociale udfordringer under uddannelsen. Du skal have lyst til at arbejde med både de unge, dem som er midt i livet, og dem hvor uddannelse kræver lidt ekstra.
Du skal som uddannelsespsykolog kunne igangsætte og arbejde med tiltag og indsatser, som støtter op om elever og studerendes trivsel og fastholdelse i uddannelsesforløbet. Dette med fokus på overgangene mellem skole og praktik - hertil også indsatser der hjælper i overgangen mellem uddannelse og det efterfølgende arbejdsliv. Erfaring med kobling mellem psykologisk og pædagogisk intervention er derfor vigtig.
Din arbejdsdag vil foregå i samarbejde med to uddannelseskoordinatorer samt efter behov oplæringsvejledere og praktikansvarlige på de enkelte enheder. En væsentlige opgave er også gruppesupervision af oplæringsvejledere. Dette for at understøtte udviklingen af gode læringsmiljøer på enhederne, via sparring og andre initiativer, som fremmer gennemførsel af - og trivsel i en sundhedsfaglig uddannelse.
Som uddannelsespsykolog vil du blive en del af afdelingen Administration og Udvikling, som er en tværgående stabsfunktion for sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune, hvor du refererer til aftaleholderen. Hverdagen er præget af et højt arbejdstempo og stor foretagsomhed, en uformel omgangstone samt et velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø. Der er god mulighed for samarbejde og sparring med fagligt dygtige kollegaer. Der vil være mulighed for selv at præge stillingen.
Vores ambition er at Sundhed og Omsorg bliver en (endnu mere) attraktiv uddannelsespartner. Vi vil være et bevidst valg for en kommende sundhedsfaglig medarbejder.
Din faglige profil
- du er uddannet cand.psych. gerne autoriseret
- du har erfaring med at arbejde med læringsmiljøer, evt. fra lignende funktion og/eller fra en kommunal organisation
- du har muligvis kendskab til det sundhedsfaglige område og/eller har arbejdet med elever/studerende
- du har tjek på din psykologfaglige værktøjskasse indenfor vejledning, supervision, coaching mv.
Indhold i jobbet
- Samtaler med elever og studerende
- Supervision både individuelt og i grupper af oplæringsvejledere
- Yde konsultativ vejledning og rådgivning til fx oplæringsvejledere, uddannelseskoordinatorer og andre som har en rolle i at udvikle gode læringsmiljøer for den enkelte elev
- Indgå i udvikling af modeller som kan være hjælpsomme i overgangen mellem uddannelse og et job som faglært
- Deltage i projekter og projektopgaver efter aftale
- Spotte behov for guides/vejledninger og eventuelle lærings- og kompetenceforløb i relation til uddannelsesområdet
- Indgå/medvirke i introduktionsforløb for elever
- Spidse pennen og bistå med at udarbejde ansøgninger til puljer og fonde, når der er noget i relation til uddannelsesområdet
- Ad hoc-opgaver
- Er serviceorienteret og tager naturligt og professionel hånd om henvendelser fra kolleger, ledere og samarbejdspartnere på en imødekommende og respektfuld måde.
- Er en dygtig formidler der kan formidle og omsætte psykologfaglig viden til andre faggrupper på praksisniveau.
- Er dialog- og løsningsorienteret og kan bevare overblikket i en travl og spændende hverdag.
- Arbejder selvstændigt og systematisk – og kan prioritere.
- Er udpræget nysgerrig, engageret og oprigtig optaget af at gøre en forskel for elever, studerende og organisationen.
- Er åben overfor nye og andre opgaver, når situationen tilsiger det
- Har gode IT-kompetencer.
- Er god til at skabe og fastholde overblik.
- Selvstændigt kan tilrettelægge arbejdet, men også ved hvor du har brug for hjælp og søger den.
- Har organisatorisk overblik og forståelse for den politiske organisation.
Stillingen er på 25-27 timer/uge (aftales ifm. tilbud om ansættelse) og ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. juni 2024. Det er muligt at placerer arbejdstiden på fire dage.
Din arbejdsplads vil være i Sundhed og Omsorgs administrationsbygning, Sangstrupvej 32, Voldby, 8500 Grenaa. Dog må forventes aktivitet på andre adresser. Du referer til aftaleholder for Administration og Udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst på området. Du skal have egen bil til rådighed.
Der indhentes straffeattest, referencer og bevis for kørekort ved tilbud om ansættelse.
Sundhed og Omsorg er en røgfri arbejdsplads.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte aftaleholder i Administration og Udvikling Rikke Broch, telefon 29 64 10 16 eller mail: ribr@norddjurs.dk (træffes ikke i uge 14).
Ansøgning med relevante bilag sendes senest torsdag den 12. april 2024.
Vi forventer at holde første ansættelsessamtale torsdag den 18. april 2024, og eventuel anden samtale mandag den 22. april 2024 om formiddagen. I forbindelse med anden samtale vil der indgå en opgave.
Ønsker du at flytte til Norddjurs – så læs om mulighederne her: flyt til Norddjurs
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Sangstrupvej 32, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012297