Trivselskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trivselskonsulent til Velfærdsområdet

  • Vil du være en del af en indsats omkring øget medarbejdertrivsel og mindre fravær?
  • Har du solid erfaring i arbejdet med trivsels- og arbejdsmiljøudfordringer?
  • Kan du lide at navigere på tværs i organisationer?

Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, så har vi en spændende og nyoprettet stilling, som venter på dig. 

Norddjurs Kommune har fokus på trivsel, fastholdelse og rekruttering - og har valgt at prioritere en forstærket indsats ift. trivsel og mindre fravær på Velfærdsområdet. Vi søger derfor en erfaren trivselskonsulent, som skal arbejde på individ-, organisations- og gruppeniveau på tværs af de fire fagområder på Velfærdsområdet.

Formålet med funktionen er at igangsætte og udvikle tiltag, som støtter op om at reducere fravær og øge medarbejdernes trivsel og tilknytning til arbejdspladsen. 

Vi søger en person, der kan støtte, rådgive og vejlede i forbindelse med fraværsproblemtikker og/eller arbejdsmiljømæssige udfordringer. Du skal have lyst til og erfaring med at arbejde både på individ-, organisations- og gruppeniveau.

Vores ambition er, at Velfærdsområdet i Norddjurs Kommune bliver en (endnu mere) attraktiv arbejdsplads, som bliver et bevidst tilvalg for nuværende og kommende medarbejdere og ledere. 

Organisatorisk forankring

Du kommer til at operere på tværs af Velfærdsområdet, som består af:

  • Børn- og Familieområdet
  • Socialområdet
  • Skole- og Dagtilbudsområdet
  • Sundheds- og Omsorgsområdet

Du bliver forankret i Administration og Udvikling, som er en tværgående decentral stabsfunktion for Sundheds- og Omsorgsområdet i Norddjurs Kommune. Du refererer til aftaleholderen i Administration og Udvikling. Her bliver du også en del af et mindre fagmiljø inden for trivsel. 

Der er god mulighed for samarbejde og sparring med fagligt dygtige kollegaer på tværs i organisationen. Selvom der er tale om en nyoprettet stilling - som har en klar prioritering ift. trivsel og fastholdelse - vil du også få mulighed for at præge stillingen. 

Dine opgaver 

Konkret skal du arbejde med supervision og samtaler, både individuelt og i grupper, vi forestiller os følgende opgaver:

  • Rådgivning af både ledere og medarbejdere ved svære og længerevarende sygefraværsforløb og/eller trivselsproblematikker på den enkelte arbejdsplads
  • Give individuel sparring til trivselsudfordrede medarbejdere og herigennem medvirke til øget trivsel
  • Deltage i (svære) sygefraværssamtaler som facilitator, hvis medarbejder eller leder ønsker dette. 
  • Planlægge og gennemføre oplæg, kurser og workshops med trivselsfremmende temaer på gruppeniveau og organisatorisk niveau, fx på en aftaleenhed
  • Ansvarlig for, i samarbejde med lokal ledelse, at gennemføre særlige forebyggelsesindsatser for udvalgte aftaleenheder 
  • Medvirke til at skabe og udvikle rammer, hvor den sygemeldte får nogle andre former for opgaver i en optrapning til at skulle vende tilbage til arbejdet
  • I særlige situationer gennemføre afklaringssamtaler med sygdomsramte medarbejdere som supplement til ledelsessamtaler
  • Analysere data og komme med oplæg til initiativer til indsatser på de enkelte arbejdspladser som fremmer trivsel 
Vi forventer derfor, at du:
  • Kan se dig selv i en nyoprettet stilling – hvor de overordnede rammer er på plads, men hvor du skal være med til at udvikle funktionen
  • Tager naturligt og professionel hånd om henvendelser fra kollegaer, ledere og samarbejdspartnere på en imødekommende og respektfuld måde 
  • Er en dygtig formidler - mundtligt såvel som skriftligt
  • Er dialog- og løsningsorienteret og kan bevare overblikket i en travl og spændende hverdag
  • Arbejder selvstændigt og systematisk – og kan prioritere 
  • Er udpræget nysgerrig og oprigtig optaget af at gøre en forskel for medarbejdere i mistrivsel eller sygdomsramte samt for ledere, som står med arbejdsmiljømæssige udfordringer
  • Har gode IT-kompetencer
  • Er engageret og har ”gå på mod” og kan bevare overblikket - også når der er stor efterspørgsel efter dig 
  • Har organisatorisk overblik og forståelse for den politiske organisation 
  • Er opsøgende og nysgerrig på hvor du kan skabe synergi og gode samarbejdsflader 
Din faglige profil:
  • Du er fx uddannet cand.psych. med autorisation eller har en professionsuddannelse suppleret med relevant videreuddannelse fx som coach og/eller erfaring med motiverende samtaleforløb. Vigtigst er, at du har indgående og dokumenteret erfaring fra tilsvarende funktion, gerne fra kommunalt eller regionalt regi
  • Du har muligvis kendskab til arbejdet og faggrupperne inden for Velfærdsområdet 
  • Du har en solid faglig værktøjskasse indenfor arbejdsmiljø, facilitering, vejledning, supervision, coaching mv.
Vi tilbyder 

Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job i en ambitiøs og dynamisk organisation, som du selv kan være med til at præge. Et job hvor du kommer rundt på de forskellige aftaleenheder inden for Velfærdsområdet. Dygtige kolleger og mulighed for forskellige faglige og kollegiale fællesskaber, som du skal være med til at opdyrke. En arbejdsplads hvor vi tager hånd om hinanden og vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Du vil få arbejdssted på Sangstrupvej 32, Voldby, 8500 Grenaa og må forvente mødeaktiviteter rundt i kommunen. Da der er tale om et tværgående initiativ på tværs af Velfærdsområdet, vil der blive nedsat en følgegruppe med repræsentanter for de forskellige områder. Du vil indgå i følgegruppen.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. marts 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst på området. Du skal have egen bil til rådighed. 

Der indhentes straffeattest, referencer og bevis for kørekort ved tilbud om ansættelse. 

Lyder det som noget for dig?

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte aftaleholder Rikke Broch (træffes ikke 22. december – 3. januar 2024) telefon 29 64 10 16 eller mail: ribr@norddjurs.dk – du kan også læse mere i baggrunds- rammebeskrivelse for funktionen her

Ansøgning med relevante bilag sendes senest tirsdag den 16. januar 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 24. januar 2024 og eventuel anden samtale mandag den 29. januar 2024 om formiddagen. 

 

Om Norddjurs

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Sangstrupvej, 32, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5958837

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet