Teamleder til Børne- og Ungecentrets – Ungeafdeling (Plus2 og Unghuset)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da vores nuværende teamleder for de to døgnafdelinger indtræder i en anden stilling, i vores organisation, søger vi en teamleder. 

Det forventes, at du i stillingen på daglig basis kan varetage drift af afdelingerne samt varetage rammesætning af de pædagogiske opgaver, i et samarbejde med øvrig ledelse og medarbejdere på vores Børnecenter.

Du skal som teamleder medvirke til at facilitere den bedst mulige ramme og muligheder for vores anbragte børn og for medarbejdere. Du vil også have uddelegeret personaleledelse for afdelingerne.

Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN):

Vi er et fleksibelt døgn- og aflastningstilbud, hvor der er fokus på kvalitet og effekt i opgaveløsningen. Vi samarbejder omkring de behov, som opstår i Norddjurs Kommune, i forhold til udsatte børn og unge.

Vi arbejder ud fra et pædagogisk fundament, indeholdende vores pædagogiske værdier, faglige tilgange og metoder. Som teamleder vil du skulle deltage i en grundig onboarding proces, så du kommer godt fra start i dit nye arbejde. 

Yderligere oplysninger vedr. Børne- og Ungecentret kan ses på hjemmesiden http://boernecenter.norddjurs.dk/ 

Indsatsen i forhold til de unge i Ungecentret:

Målgruppen i Ungecentret:

Unge i alderen 13-18 år og med mulighed for ungestøtte til det 23 år. Målgruppen består primært af, omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede, kriminalitetstruede og unge med skoleværing. Vores unge kan have sociale udfordringer i form af misbrugsproblematikker, selvskadende adfærd m.v.

Vores arbejde er at fremme de unges muligheder for at klare sig selv og forbedre deres livskvalitet. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte unges behov og forudsætninger.

Vi arbejder med at sikre den enkelte unge et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer. Derigennem søger vi at øge deres sundhed og trivsel.

Vores mål er derfor, at de unge der bor på Ungecentret får den nødvendige omsorg og støtte til personlig udvikling, så de på sigt opnår færdigheder i at mestre eget liv og bliver integreret i uddannelsessystemet.

Der er i alt plads til 5 unge samt 1 akutplads i hvert af de 2 huse i Ungecentret. 

Din kerneopgave som teamleder:
  • Ledelse tæt på medarbejdere
  • Faciliterer personalemøder
  • Medvirke til at vagtplanlægningen fungerer på et dagligt niveau
  • Udvikle og prioritere faglige/pædagogiske opgaver
  • Planlægge/styre den faglige/pædagogiske kvalitet
  • Systematisere viden og erfaringer
  • Organisere og kvalitetssikre de pædagogiske indsatser og understøtte det vigtige omsorgs- og fortsatte behandlingsarbejde i samarbejde med vores børn, de ansatte, rådgivere, og forældre
  • At vægte koordination og forståelse af opgaven, som helt centralt, og derfor arbejde med procesbaseret dokumentation, som er baseret på evalueringer efter et systemisk princip
  • At skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag for børn og unge i et miljø, der danner fundamentet for trivsel, udvikling og læring
  • Samarbejde tværfagligt med eksterne samarbejdspartnere
  • Være tæt sparringspartner med dine ledelseskollegaer
  • Deltager i den ledelsesmæssige bagvagtsordning
Forventninger til dig:
  • Som teamleder har du et medansvar for den pædagogiske faglighed på Ungecentret. Vi forventer, at du har en uddannelse som socialpædagog eller lignende uddannelse og erfaring med et solidt fagligt fundament og nysgerrighed på vores målgruppe
  • Vi forventer, at du har en systematisk og struktureret tilgang til dit arbejde og lyst til at løfte den pædagogiske faglighed på en højt specialiseret døgninstitution
  • Du tager initiativ til faglig sparring med medarbejderne
  • Du har fokus på at fastholde og udvikle de faglige metodiske tilgange – såvel pædagogiske som sundhedsfaglige
  • Du er med til at skabe faglig udvikling og fastholde et engageret personale
  • Du er deltagende i indskrivningen af nye børn og unge efter behov
  • Du arbejder med kvalitetssikring i det daglige arbejde, herunder kvaliteten af dagbogsnotater og statusskrivelser, samt mål og delmålsarbejde i samarbejde med vores rådgiver og øvrig ledelse
  • Du samarbejder med forældre, værge og pårørende, samt eksterne samarbejdspartnere, efter behov
  • Du er holdspiller, da det er forudsætningen for, at vi lykkedes fagligt som team.
  • Du står i spidsen for at observere, perspektivere, tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis
  • Har et udviklingsorienteret syn og en mentaliseringsevne, der gør at du kan arbejde med dig selv i en faglig og personlig professionel kontekst
  • Du bidrager med god energi og ved, hvad der skal til for at skabe et godt arbejdsmiljø omkring dig
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag, hvor to dage sjældent er ens. 
  • Bidrager samt tager ansvar for at valgte metoder implementeres, vedligeholdes og udvikles
  • Du bidrager med samarbejdsrelationer til forældre, kollegaer og ledelse. 
  • Har erfaring med indsats- og behandlingsarbejde, gerne fra et børne- og ungehjem
  • Har godt kendskab til IT, da dokumentation varetages i Nexus-platformen
  • Du kan deltage i vores ledelsesmæssige bagvagtsordning – og i den periode kan være fysisk tilgængelig ved behov
  • Du har kørekort
Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med faglig ledelse tæt på din hverdag
  • En arbejdsplads med fast sagssupervision og mentaliseringsforløb
  • Et arbejde med mange udviklingsmuligheder
  • Et job på en spændende og krævende arbejdsplads, hvor du vil indgå i et team og samarbejde med BUCN ’s øvrige afdelinger samt tværfaglige samarbejdspartnere indenfor Børn og Unge
Yderligere oplysninger:

Der er tale om en fast stilling på fuld tid.

Aflønning vil ske efter overenskomsten mellem SL og KL, efter principperne for Ny Løn.

Den øvrige organisation har åbent alle årets dage.

Stillingen og den fysiske adresse på vores afdelinger er Sønder Allé 17B og Kløvervang 9, 8500 Grenaa.

Oplysninger vedr. Børne- og Ungecentret kan ses på 

Hjemmesiden http://boernecenter.norddjurs.dk/

Yderligere oplysninger kan indhentes hos:

Aftaleholder:     Hans-Henrik Brandt på mobilnummer 21 76 28  81 
Afdelingsleder: Søren Johanson på mobilnummer       23 24 80 38 

Ansøgningsfrist: Fredag d. 15. april 2024

Samtaler: Mandag d. 22. april 2024

Startdato: Mandag d. 3. juni 2024

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Trekanten 34, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013666

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet