BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rusmiddelcentret i Norddjurs Kommune søger 1 sygeplejerske til ambulant rusmiddelbehandling - fastansættelse.
Rusmiddelcenter Norddjurs varetager ambulant rusmiddelbehandling for borgere i Norddjurs kommune. Centeret har 8 ansatte, og vores behandlingsteam består af socialpædagog, social- og sundhedsassistent, socialrådgivere, ergoterapeut og rusmiddelbehandler. Der er tilknyttet en lægefaglig konsulent til centeret. Vi arbejder ud fra den kognitive tilgang herunder ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og motiverende samtale (MI)
Rusmiddelcenter Norddjurs er organisatorisk tilknyttet Socialpsykiatri Norddjurs, og samarbejder med blandt andet Jobcenteret, Myndighedsafdelingen, Børne- og Familieteamet, Familiehuset, Forebyggende tidlig indsats, skoler og sundhed og omsorgsområdet. Rusmiddelcentret ligger i Grenå, med en satellit i Allingåbro.
Opgaver til vores nye kollega:
- Deltage i lægekonsulent samtaler og iværksætte ordineret behandling.
- Udlevere medicin, give injektioner og ajourføre FMK.
- Udføre kognitive og motiverende behandlingssamtaler med borgeren ift. forandring i misbruget eller anden skadesreducerende tiltag.
- Udføre individuelle samtaler, rådgivning og vejledning til pårørende og samarbejdspartnere.
- Dokumentation, behandlingsplaner og statusrapporter til samarbejdspartnere.
- Indgå i samarbejde med kommunens øvrige instanser.
- Vejlede og undervise sygeplejestuderende.
- Med fordel har kendskab/erfaring med rusmiddelbehandling eller erfaring i arbejdet med borgere i udsatte positioner.
- Har stærke relationelle kompetencer og lyst til at opbygge tillidsfulde relationer med borgere, som kan have vanskeligt ved at have tillid til systemet.
- Er rolig, robust og kan stå i de svære situationer.
- Arbejder selvstændigt og tværfagligt, med fokus på den helhedsorienterede indsats.
- Gerne har kendskab til vores journal system, Nexus.
- Er Klinisk vejleder, eller har interesse i at blive uddannet klinisk vejleder.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med faglighed i udvikling og med fokus på den helhedsorienteret indsats.
- Supervision med ekstern supervisor.
- Stor indflydelse på eget arbejdsområde.
- Et arbejdsmiljø med omsorgsfulde og positive kollegaer.
- Et stærkt relationelt, tillidsfuldt og humoristisk kollegaskab
- Et varieret og spændende job
Ansættelse pr. 1. april 2024 eller før hvis muligt.
Stillingen er en fastansættelse, med udgangspunkt i 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger i hverdage, mellem kl. 8-17.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes referencer efter aftale, og der indhentes straffeattest.
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2024.Der vil være samtaler fredag den 23 februar fra kl. 8.30 på Rusmiddelcentret Sønderport 10, 2 sal, 8500 Grenå.
Yderligere oplysninger kontaktes afdelingsleder Marie Kohsel Justesen
mobil 2339 9678 eller besøg hjemmesiden www.norddjurs.dk
"Socialpsykiatri Norddjurs varetager den sociale indsats for borgere med psykiske lidelser i Norddjurs kommune. Omådet har ca. 85 ansatte fordelt på 10 tilbud i hele kommunen, herunder også Neuropædagogisk team og Rusmiddelcenter Norddjurs"
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Sønderport, 10, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971764