Sygeplejerske eller pædagog til rehabiliterende botilbud for psykisk sårbare voksne i Dolmer Have

dato

Er du engageret i at støtte mennesker med psykiske udfordringer i at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv? Trives du i en udviklingsorienteret hverdag, hvor faglighed, samarbejde og nye initiativer skaber rammen om dit arbejde?

Så læs med her – måske er det netop dig, vi søger til Dolmer Have!

Vi søger sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsassistenter til vores døgnbotilbud Dolmer Have, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed, udvikling og livskvalitet for vores beboere.
Vi arbejder med udgangspunkt i recoveryorienteret rehabilitering og arbejder med at skabe livsmestring med udgangspunkt i borgernes ønsker, håb og drømme. Du skal derfor have øje for den enkeltes trivsel, udvikling og behov – og du brænder for at skabe tryghed, struktur og nærvær i hverdagen for vores borgere. Som medarbejder på Dolmer Have bliver din vigtigste opgave at støtte borgerne i deres daglige aktiviteter og rutiner, så de oplever en meningsfuld og sammenhængende hverdag.
Det betyder meget for os, at du vægter samarbejde højt og har lyst til at bidrage aktivt i et tværfagligt fællesskab, hvor vi deler viden og løfter i flok.
Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi arbejder med at styrke det miljøterapeutiske arbejde og skabe endnu bedre rammer for trivsel og udvikling – både for borgere og medarbejdere. Vi er startet på at skabe et fælles fagligt fundament på tværs af hele socialpsykiatrien med udgangspunkt i KRAP og LA2u.
Du vil derfor få mulighed for at være en aktiv del af denne proces og sætte dit præg på vores fælles faglige retning.
Stillingerne er som dag- og aftenvagt på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi arbejder hver 3. weekend. Vi starter i det nye år med at kigge på vores vagtplaner og du får mulighed for at påvirke denne proces sammen med dine kollegaer.

Om Dolmer Have
Dolmer Have er et botilbud med døgndækning, hvor vi støtter voksne med komplekse psykiske udfordringer og/eller dobbeltdiagnoser. Borgerne bor i egne boliger, og derudover har vi fire midlertidige pladser efter Servicelovens §107.
Som en del af vores team bliver du medansvarlig for at yde socialpædagogisk støtte efter Servicelovens §85. Det betyder, at du sammen med dine kolleger bidrager med støtte, vejledning og nærvær, som hjælper borgerne med at udvikle og vedligeholde færdigheder i hverdagen.
Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og behov – med fokus på at styrke livskvalitet, selvstændighed og deltagelse i fællesskaber.
Vores mål er at motivere og støtte borgerne til at leve et så meningsfuldt og aktivt liv som muligt, og til at bevare, forbedre og udvikle deres psykiske, fysiske og sociale kompetencer.

Vi ønsker, at du
* har interesse for at arbejde med mennesker med dobbeltdiagnoser og psykiske udfordringer
* har viden og gerne erfaring inden for psykiatri- og misbrugsområdet
* har gode formidlings- og kommunikationsevner og kan skabe tillidsfulde relationer
* bidrager til et positivt og anerkendende arbejdsmiljø, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og godt humør højt.

Vi tilbyder
* En grundig introduktion til arbejdet og vores pædagogiske tilgang.
* Løbende faglig udvikling og kompetenceudvikling
* En organisation, hvor vi aktivt arbejder for arbejdsglæde, trivsel og fællesskab
* Engagerede kolleger i et tværfagligt team med fokus på sparring, samarbejde og udvikling
* En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor fagligheden er i centrum, og hvor nye idéer får plads.
* Supervision ved ekstern supervisor som en naturlig del af vores faglige praksis

Om Socialpsykiatrien
I Socialpsykiatrien arbejder vi ud fra Socialområdets langsigtede strategi, hvor vi i øjeblikket har fokus på pejlemærket “Fundamentet på plads” – et fælles afsæt for at skabe trygge, udviklende og meningsfulde rammer for både borgere og medarbejdere.
Socialpsykiatrien rummer en bred vifte af tilbud – dagtilbud, bostøtte, døgntilbud, bofællesskaber og et rusmiddelcenter – som tilsammen danner et helhedsorienteret støtteunivers for mennesker med psykiske udfordringer.
Vores tilgang bygger på Recovery og Rehabilitering, hvor vi sammen med borgerne arbejder på at styrke livsmestring, håb og selvstændighed. Vi tager altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker, drømme og ressourcer, og vi tror på, at udvikling sker i samspil og gennem relationer.
Vi lægger vægt på faglighed, samarbejde og et positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til refleksion, læring og humor i hverdagen.
På Dolmer Have arbejder vi ud fra de samme værdier og principper. Her har vi et særligt fokus på at omsætte den recovery-orienterede og miljøterapeutiske tilgang til den daglige pædagogiske praksis – så borgerne oplever støtte, struktur og muligheder for udvikling i et trygt og respektfuldt miljø.
Socialpsykiatrien består af omkring 90 engagerede medarbejdere, der alle bidrager til at skabe livskvalitet og udvikling for mennesker i sårbare livssituationer – og på Dolmer Have er du en del af dette fællesskab.

Praktisk information

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge
  • Ansættelse fra 1. december 2025 eller snarest derefter
  • Samtaler forventes afholdt den 24. november 2025
  • Arbejdssted: Dolmer Have 4, 8500 Grenaa

Ansøgningsfrist den 20. november 2025

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte aftaleholder Carina Moos 23 27 10 57.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Dolmer Have, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c21b046a-fff5-4d67-b632-31051f640165

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet