Sundhedsservicesekretær eller HR ´er med sundhedsfaglig kendskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 
Vil du være med til at sikre den gode kvalitet i ældreplejen i Norddjurs Kommune 

Kan du skabe en tillidsfuld relation på kort tid, og elsker du at nørde med lovstof i et sundhedsfaglig perspektiv, så har vi stillingen til dig her.

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores borgere i, at skabe rammerne for det liv de ønsker. 

Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere. Medarbejdere som dig. Som har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur. Som har lyst til med kyndig viden, at gøre en forskel for vores borgere. 

Om jobbet

Da afdelingen ønsker at afprøve et nyt koncept omkring én indgang i visitationen, vil indholdet i jobbet være nyt, og der er derfor også mulighed for at påvirke det undervejs.

Jobbet vil være en blanding af:
  • Telefonpasning
  • Administrative opgaver så som kontering, fakturering og økonomikontrol på udvalgte områder
  • Sagsbehandling og visitation til udvalgte områder inden for eksempelvis kropsbårne hjælpemidler

Der tænkes et projekt, hvor få medarbejdere over det næste år skal være med til at udvikle konceptet én indgang.

Stillingen er slået op som en projektstilling, med mulighed for fastansættelse, hvis projektet implementeres til daglig drift.

Stillingen er på 37 timer eller efter anden aftale og ønskes besat fra 1. maj 2024 og et år frem.

Afdelingen har åbent alle ugens 5 hverdage fra kl. 8 – 15, men telefontiden er mandag – fredag 8 -12 (onsdag er lukket)

Da vi forsøger at skabe fleksibilitet i arbejdslivet, vil der være mulighed for hjemmearbejde hver 2. fredag og efter nærmere aftale med en leder.

Om dig

Du er uddannet Sundhedsservicesekretær, HK ´er med erfaring indenfor det sundhedsfaglige område eller lignende, og har erfaring fra det kommunale eller regionale regi.

Vi forestiller os, at du:  
  • Har mod på en hverdag med mange nye og spændende udfordringer 
  • Er analytisk og reflekterende på både egen og andres faglige overvejelser
  • Trives i et arbejdsmiljø med masser af sparring, travlhed og højt humør
  • Vægter den gode tone i borgerkontakten højt
Og så er det ret vigtigt, at du:
  • Er en god formidler både mundtlig og skriftlig
  • Har kendskab til de gængse It-systemer som Word, EOJ og økonomistyringssystemer
  • Har gode samarbejdsevner ind i en stor og mangeartet kontaktflade
Om os

Vi er en afdeling med 25 ansatte med forskellig faglig baggrund. Vi varetager foruden den centrale indgang til Sundheds – og omsorgsområdet visitation til pleje / praktisk hjælp , hjælpemidler, plejeboliger , udskrivningsfunktion m.v.  

Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en særlig stemning. 

Vi synes, det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov, men også alvorlighed og et kram på en dårlig dag. Vi er præget af en fri hverdag hvor selvtilrettelæggelse inden for rammen vægtes højt, og hvor tillid mellem både kollegaer og ledelse er en vigtig faktor i alt, hvad vi gør. 

Vi har mange forskellige samarbejdspartner og komplekse problemstillinger, og derfor er sparring en stor del af hverdagen. Bliver vi alligevel i tvivl, har vi en jurist som en del af teamet.

Lyder det som noget for dig? 

Er du meget velkommen til at kontakte os for en snak om stedet og stillingen. 

  • Ole Andersen – afdelingsleder – 2156 5236
  • Karina Kreutzfeldt – leder – 2137 9933

Du kan også læse om os på hjemmesiden (Sundhed, pleje og ældre (norddjurs.dk) 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist er den 18. marts 2024

Samtaler forventes afholdt den 21. marts 2024

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Sangstrupvej, 32, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001594

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet