BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kreativ og kommunikativ profil til en stab i rivende udvikling
Hvem leder vi efter?
- Har du evnen til selvstændigt at gribe de bolde, vi kaster til dig og til selv at samle andre bolde op?
- Skriver du et flydende og godt dansk?
- Har du tæft for tal?
- Kan du kommunikere på sociale medier?
- Forstår du politiske sammenhænge?
- Savner du rummet til at udfolde dine kompetencer i friere rammer, efter de måske har udviklet sig i dit første job?
Så er her måske en stilling for dig.
Vi søger en medarbejder, der kan hjælpe os med at løse en række opgaver indenfor organisationsunderstøttelse, projektledelse, og udarbejdelse af sager til to politiske udvalg. Stillingen er indledningsvis tidsbegrænset til 12 måneder, men for den rette ansøger vil der efter omstændighederne være muligheder for forlængelse.
Vi forestiller os, at du har et par års erfaring med at arbejde i en tilsvarende funktion i en politisk ledet organisation. Erfaring fra et jobcenter vil være en stor fordel, men ikke et krav. Du har en samfundsvidenskabelig uddannelse som kandidat eller er administrationsbachelor.
Vi forventer stor ansvarlighed, og at du går til arbejdet på samme vis, både når der skal laves en langsigtet strategi, der kan have national betydning, og når vi skal være værter for kommunens gæster, som skal modtages professionelt og ordentligt.
Hvem er vi?Den samlede erhvervs- og arbejdsmarkedsafdeling består af 130 medarbejdere, hvoraf de ca. 20 hører til enheden Stab, Ydelse og Erhverv, som er den enhed, stillingen er forankret i. Vi er fordelt ligeligt således, at ca. 10 medarbejdere varetager udbetaling mm. af arbejdsmarkedsydelser til ledige eller sygemeldte borgere og ca. 10 medarbejdere løser opgaver indenfor politisk betjening, økonomi, kommunikation og ledelsesinformation, HR, jura, projektledelse og understøttelse af vores udvikling. Stab, Ydelse og Erhverv er en støttefunktion til erhvervsområdet og jobcentret i Norddjurs Kommune.
Vi skaber velfærd ved at bringe borgere i job eller uddannelse, og vi skaber velstand ved at sikre virksomhederne de bedst mulige rammer, herunder den bedst mulige arbejdskraft.
Hvad skal du lave?Den politiske betjening i Stab, Ydelse og Erhverv retter sig primært mod Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervsudvalget. Du kan læse mere om den politiske struktur på Norddjurs Kommunes hjemmeside: https://norddjurs.dk/politik-og-indflydelse/politiske-udvalg.
Som stabsmedarbejder har man typisk ansvar for en eller to månedlige sager til udvalgene. Med til sagsansvaret hører, at man er ansvarlig for at koordinere og drive udmøntningen af de beslutninger, udvalget træffer på baggrund af sagens indstilling. På Norddjurs Kommunes dagsordensmodul kan man danne sig indtryk af, hvilke typer af sager udvalgene behandler. Se under Afholdte møder: https://norddjurs.meetingsplus.dk/#recentTabContent
En vigtig del af hverdagen i Stab, Ydelse og Erhverv er at understøtte områdets udvikling med en bred vifte af opgaver. Det kan f.eks. være at sætte sig ind i og formidle et stofområde i et notat, eller at forberede møder og arrangementer samt at følge ledelsesmæssige beslutninger til dørs i organisationen og hos samarbejdspartnere.
Udgangspunktet vil være en forventning om, at du bruger din faglighed til at løse dine opgaver indenfor den udstukne ramme og retning. Hvis du trives med at arbejde frit, så kom til os. Hvis du har brug for tæt instruktion, så er det nok ikke hos os, du skal arbejde.
SamarbejdetKulturen er båret af en høj faglighed og en uformel kollegial tone. Vi har en omskiftelig hverdag med mange deadlines og vi løfter vores opgaver med en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed. Vi lykkes, fordi vi er ansvarsfulde og hjælper hinanden.
Vi tilbyder:- Et job med selvstændigt ansvar
- En fleksibel arbejdstilrettelæggelse og en høj grad af selvbestemmelse
- Faglig sparring med chef og kollegaer
- Gode udviklingsmuligheder
- Et team hvor vi har fokus på ordentlighed, faglig udvikling og trivsel
- Adgang til som udgangspunkt at arbejde hjemme om fredagen
- Har gode analytiske evner
- Forstår at arbejde i en politisk ledet organisation
- Arbejder systematisk og selvstændigt
- Har overblik med sans for detaljen
- Er en holdspiller, der aktivt byder ind i samarbejdet med andre
- Rækker ud mod din omverden og bidrager med dit gode humør
Vi forventer at holde samtale den 21. februar
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. april.
Arbejdsstedet er rådhuset i Grenaa, der ligger i pendlerafstand fra Aarhus og Randers, og i gåafstand fra Letbanen. Vi har flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder af Stab, Ydelse og Erhverv Karsten Bay på tlf.: 24 75 01 71.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vores NorddjursI Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5974467