SOSU personale til hjemmeplejen i Grenaa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sjældent udbudt mulighed! Er du uddannet SSH eller SSA, så har du nu muligheden for at blive en del af hjemmeplejen Grenaa!
 

Vi søger dedikerede social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i Hjemmeplejen Grenaa – Anholt. Vi har 3 ledige stillinger, 1 i aftenvagt og 2 dagvagter. 
Alle stillinger er med en hovedvægt af SEL-opgaver og i mindre omfang delegerede SUL-indsatser. Som SSA vil det derfor være helhedspleje du udfører, og med en overvægt af SEL-opgaver. Vi er åbne overfor både SSA og SSH til alle stillingerne, det vigtigste for os er at finde de rette kandidater i forhold til både personlige og faglige kompetencer. 
 

I aftenvagtstillingen tilbyder vi:
 

  • 28 timer om ugen med arbejde hver anden weekend med  startdato den 01. marts 2024
  • Der arbejdes ud fra 5 – 2 modellen, som betyder at du arbejder 5 dage, holder 2 dage fri, arbejder 2 dag og holder 5 dage fri, mødetiden er kl. 15.30-23.30
  • Den rute vi mangler dig til, er med arbejde onsdag til søndag i lige uger, og onsdag til torsdag i ulige uger
  • Det er udelukkende ruter hvor der køres i kommunens biler
     
I den ene dagsvagtstilling tilbyder vi:
 

  • 30 timer om ugen, fortrinsvis dagvagt, med arbejde hver 2. weekend
  • Det er med fast gruppetilknytning, og som udgangspunkt cykelruter
  • Startdato 01. januar 2024 eller hurtigst muligt
 
I den anden dagvagtsstilling tilbyder vi:
 

  • 32 timer om ugen, fortrinsvis dagvagt, arbejder hver 3. weekend
  • Det er med fast gruppetilknytning, og som udgangspunkt cykelruter
  • Startdato 01. januar 2024 eller hurtigst muligt
 
Om os:
 

I hjemmeplejen Grenaa bliver du en del af et stærkt fagligt- og socialt fællesskab med kompetente kolleger, der vægter det gode samarbejde og relationer. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og kvalitet, så vi kan levere den bedst mulige støtte og hjælp til borgere i Grenaa og opland.
Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs kommune aktivt med at støtte vores borgere i, at skabe rammerne for det liv de ønsker. Vi tager afsæt i livshistorie og drømme for fremtiden. Og så inddrager vi familie og netværk aktivt, i videst muligt omfang. På den måde støtter vi op om, at borgeren kan være i eget hjem længst muligt.
Dette kræver kompetente og dedikerede medarbejdere. Det er måske en medarbejder som DIG? Det kunne være dig, hvis du har lyst til at være en del af en fantastisk arbejdsplads med en nysgerrig og udviklende kultur. Og ikke mindst, at du har lyst til at gøre en forskel for borgere med behov for hjælp af kyndige og kompetente fagprofessionelle med et varmt hjerte.
 

Om jobbet:
 

Sammen med dine kolleger, vil du skulle løse en lang række forskellige opgaver efter både serviceloven og sundhedsloven. 
 

Det kan være f.eks. være:
  • Rehabiliterende indsatser
  • Kompenserende støtte og hjælp
  • Palliative indsatser og terminal pleje
  • Hjælp til feriegæster, dvs. kortvarige opgaver
     
Vi forestiller os at du:  
 

  • Har et solidt fagligt fundament, og tør stå på mål for det
  • Er god til at skabe et overblik
  • Har flair for IT eller mod på at få det. Norddjurs Kommune anvender Nexus som dokumentations system, hvortil der er oplæring. Du får udleveret en tablet, så den altid er med på farten
  • Kan arbejde ud fra Norddjurs Kommunes værdisæt i en meget omskiftelig hverdag
  • har kørekort, og er villige til at køre i forbindelse med arbejdet hvis påkrævet

Lidt mere om os:
 

Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en udpræget holdånd. Her er du ikke bare en funktion. Du betyder noget særligt. For dine kolleger og for borgerne - og det kan mærkes. Når du bliver mødt med et smil. Og et ”Hej”. Vi synes det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov og forskelligheder, og et kram på en dårlig dag. Så er der nemlig mere overskud til, at du kan være noget for andre mennesker.
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Det skal mærkes. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os, til en snak om stedet og stillingen.
 

Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at kontakte os, og få svar på dine spørgsmål inden du sender en ansøgning. 
 
Berit Henriksen, afdelingsleder tlf. 24 75 57 51
Anneka Vinter, afdelingsleder tlf. 23 61 27 57
 
Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Ansøgningsfrist er den: 15. januar 2024
 
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Sygehusvej 12, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938846

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet