Social- og sundhedsassistent til en kombineret stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Social- og sundhedsassistent til en kombineret stilling med aktiviteter i hverdage og med plejeopgaver hver 2. weekend til plejecenter i Grenaa bymidte

Har du lyst til at arbejde med livskvalitet og skabe gode oplevelser med og for vores beboer?
Drømmer du om at være en del af et fagligt stærkt hold, som lærer og udvikler sig sammen?
Har du lyst til at være med til at skabe et trygt og kærligt sted for vores beboere?

Så er det måske lige dig, vi leder efter

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores beboere i at skabe rammerne for det liv de ønsker. Med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden. Og ved at inddrage familie og netværk aktivt.

Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere. Medarbejdere som dig. Som har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur. Og som har lyst til at gøre en forskel for vore beboere. Med kyndige hænder og et varmt hjerte.

Om jobbet

Den ledige stilling er en fast stilling på fuldtid med ansættelse den 1. juni eller snarest muligt. 
På plejecenter Violskrænten og Grønnegården har vi fokus på udvikling af plejen ud fra en rehabiliterende tilgang med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. 
Stillingen er med basse i vores aktivitetsteam, der arbejder med at skabe gode oplevelser til vores beboere ud fra beboernes egne ønsker. Vi har faste traditioner som vores sommerfest, ugentlige aktiviteter som gymnastik, kreativgruppe og besøg af dagplejen samt 1 - 1 aktiviteter med beboere, der ikke kan indgå i gruppeaktiviteter. Vi har en stor flok frivillige som vi samarbejder med omkring aktiviteter. 
Du bliver også tilknyttet en bo-enhed i et af vores 3 HUSE og samtidig knyttet til sygepleje/assistent teamet for HUSet. I sygepleje/assistent teamet er der et fagligt fællesskab og du er sammen med sygeplejerske og de øvrige assistenter ansvarlige for de sygeplejefaglige opgaver på tværs af 3 bo-enheder. I bo-enhederne er der fokus på beboernes livskvalitet og sammen med dem arbejdes aktivt med at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte beboer.

Vi samarbejder med Lægefællesskabet, som kommer fast på plejecenteret 2 gange om ugen. Lægefællesskabet underviser assistent- og sygeplejegruppen 2 gange om året.

Om dig

Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring med at arbejde med ældre beboere med nedsat fysisk, psykisk og social funktion. 

Vi forestiller os, at du:

  • Brænder for at arbejde målrettet med aktiviteter, der inddrager beboerne, styrker deres relationer og livskvalitet både psykisk og socialt
  • er kreativ, iderig, engageret og kan planlægge, igangsætte, udføre samt evaluere skriftligt og mundtligt
  • er lyttende og kan rumme en afvekslende arbejdsdag med daglige dilemmaer
  • har interesse i at skabe et godt hverdagsliv i samarbejde med vores beboere og arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang
  • kan arbejde tværfagligt med fokus på og udgangspunkt i beboernes behov og drømme
  • kan være fleksibel i forhold til placering af arbejdstiden i hverdagene
  • har overblik og kan selvstændigt og sikkert varetage den grundlæggende pleje og praktisk hjælp
  • er positiv, stabil og tager ansvar for dine opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og er motiveret for at videreudvikle egne og andres kompetencer
  • kan arbejde ud fra bl.a. kvalitetsstandarder, instrukser og procedure
Om os

Plejecenter Violskrænten og Grønnegården er et stort, moderne og veletableret plejecenter, hvor faglighed og kvalitet vægtes højt. Plejecenteret er fordelt på 2 adresser i Grenaa centrum og opdelt i 3 HUSE med i alt 126 plejeboliger. De 126 beboere er fordelt i 9 bo-enheder.

Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en særlig holdånd og du er ikke bare en funktion. Du betyder noget særligt. For dine kolleger og for beboerne. Du bliver mødt med et smil og et ”go morn”. Og vi synes det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov. Og til forskellighed.

Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling, hvor der er plads til kreativitet og gode ideer. Vi tager godt imod nye kolleger med en grundig introduktion og mulighed for mentorordning. Og er klar på at støtte op om din karriereudvikling.

Lyder det son noget for dig?

Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os til en snak om stedet og stillingen.
Du kan kontakte os på hverdage mellem kl. 8 og 15

Afdelingsleder Helle Schmidt Kjeldgaard på tlf. 40 12 37 93 eller 
Ergoterapeut Heidi Kjeldsen Kolding på tlf. 40 12 17 98.

Du kan ligeledes finde oplysninger på vores hjemmeside www.violskraenten.norddjurs.dk.

Ansøgningsfrist er den 25. april 2024

Samtalerne forventes afholdt den 29. april om formiddagen.

Vi glæder os til at møde dig.

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Violskrænten 13, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029465

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet