Selvstændig og kvalitetsbevidst sagsbehandler til håndtering af gældsposter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at sikre god kvalitet og gennemføre omhyggelig sagsbehandling, og har du lyst til at blive en del af et team med kollegaer, hvor vi står sammen om opgaverne og løfter en vigtig samfundsopgave? Så har vi det helt rigtige job til dig.

Opgaver med stor betydning for samfundet
Gældsstyrelsen har ansvaret for at inddrive gælden til det offentlige. Det er en opgave, der har stor betydning for vores samfund, og resultatet er til at få øje på. Derfor søger vi en kollega, som vil hjælpe med at sagsbehandle på den gæld vi har til inddrivelse.

Dine arbejdsopgaver
Overordnet vil du skulle indgå i arbejdet med sagsbehandlingsopgaver relateret til gældsposter. Du får mulighed for at arbejde med processer, hvor korrekthed og omhyggelighed i opgaveløsningen er helt central.

Vores enhed er en del af fagområdet Dataforbedring og Kvalitet. Vi holder til i Grenå, hvor vi løser opgaver i udvalgte indsatser, som løbende bliver prioriteret i vores styringskontorer. Du bliver dermed en del af et fagligt fællesskab, som jævnligt skal være i stand til at omstille sig, og der er derfor brug for, at du løbende har lyst til at kaste dig over nye, komplekse opgaver sammen med dine dygtige kolleger.



Faglige og personlige kvalifikationer:Vi leder efter en ny kollega, som kan arbejde struktureret og med et komplekst regelsæt samt trives med at have flere sager i gang på samme tid. Du vil få rig mulighed for at slippe din indre nørd fri i behandling af sager til gavn for fællesskabet. Du skal stole på din mavefornemmelse og din faglighed, og du skal turde tage beslutninger samt være i stand til at argumentere for dem. Da vi arbejder i forskellige IT-systemer, er dine IT-egenskaber eller lysten til at udfolde disse, et godt fundament for en succesfuld opgaveløsning.



Du kan have en uddannelse indenfor enten revision, finansøkonom, professionsbachelor i offentlig administration, eller kontoruddannelse evt. suppleret med en diplom eller akademi, en bachelor- eller kandidat, eller en intern uddannelse i Skatteforvaltningen eller anden relevant uddannelse.

Det vigtigste er dog, at:

  • du har både lysten og evnerne til at lære og engagere dig i opgaverne og i den arbejdsplads, du bliver en del af
  • du kan håndtere et kompleks regelsæt, og at du er nysgerrig og kan rumme mange detaljer
  • du er god til og trives med samarbejde og at videndele, da dette er essentielt for vores opgave
  • du kan kommunikere professionelt og klart i både skrift og tale.
  • du har IT-flair, da du skal navigere i flere interne systemer samt Microsoft Office.
Vi lægger stor vægt på, at du passer ind i vores kultur, der har fokus på høj faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn i et stærkt kollegialt sammenhold, hvilket er DNA’et i Gældsstyrelsen. Vi har en team-performancekultur, hvor vi løfter i flok. Det betyder, at du skal have lyst til at arbejde i et miljø, hvor vi hjælper hinanden – både i egne teams og på tværs af organisationen. Vi har løbende opfølgning og sparring via samtaler mellem leder og medarbejder og med fokus på at gribe de udviklingsmuligheder, der byder sig. Vi sætter trivsel i højsædet, som led i den kultur, vi ønsker at fremme.

Vi har konstant fokus på at skabe en arbejdsplads, der får arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed.

Vi klæder dig på til opgaven
Vi forventer ikke, at du kan løse opgaverne fra første dag. Vi sørger for, at du via vores onboardingforløb får en introduktion til Gældsstyrelsen samt modtager en grundig undervisning i den gældende lovgivning og derigennem et rigtigt godt udgangspunkt til dine fremtidige opgaver i samarbejde med dine nye kollegaer.

Du bliver en del af en velfungerende enhed, hvor du får faglig dygtige og professionelle kolleger, som har meget forskellig baggrund både i forhold til uddannelse og erfaring, men som er rigtig gode til at hjælpe og respektere hinanden, og som er optagede af at løse de fælles opgaver.

Vi tilbyder derudover:

  • Gode arbejdsvilkår med fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Opgaver med et stort ansvar
  • Et godt fagligt og socialt miljø, hvor vi rummer hinandens forskelligheder med plads til at grine sammen
  • Gode udviklingsmuligheder i form af relevant uddannelse og kurser.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv i jobbet, så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV sammen med dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 16. maj 2024.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Thomas Brock på tlf. 72 37 58 43. Vi forventer at afholde samtaler i uge 20. Forventet ansættelse d. 1. september 2024 eller efter aftale.

Forud for ansættelsen i Gældsstyrelsen foretages altid restancetjek for så vidt angår gæld til det offentlige, der er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet reference og straffeattest.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er indtil videre Bredstrupvej 40, i Grenå.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Grenaa, Bredstrupvej, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040323

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet