Sekretariatsmedarbejder til Sekretariatet for Vækst, Klima og Fællesskaber – Norddjurs Kommune
Vil du arbejde tæt på både udvikling, drift, og politiske processer i en kommune i udvikling – og trives du med en bred vifte af administrative og økonomiske opgaver, så er du måske vores nye kollega i Sekretariatet for Vækst, Klima og Fællesskaber.
Om os
I sekretariatet betjener vi seks faglige afdelinger, direktøren for Vækst, Klima og Fællesskaber og fire politiske udvalg. Vi arbejder med alt fra økonomi og administration til politiske processer, og samtidig driver vi udviklingsprojekter og bidrager til tværgående indsatser.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt fællesskab med en uformel omgangstone. Vi prioriterer det gode kollegaskab og det uformelle samvær med fælles frokost og morgenbrød. Vores hverdag er omskiftelig med mange deadlines, og vi løfter vores opgaver med en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed. I vores sekretariat lykkes vi i fællesskab, fordi vi er ansvarsfulde og hjælper hinanden. Vores arbejde er båret af værdierne i Norddjurs Kommune– Tillid, Ordentlighed, Fællesskab og Udvikling.
Dine hovedopgaver vil være
Du får ansvar for en række faste opgaver, som er beskrevet herunder. Derudover vil der være mulighed for at blive koblet på sekretariatets projekter og udviklingsopgaver alt efter interesser og kompetencer.
- Bogføring, regnskab og administration af forskellige puljer og projekter såsom Grøn Pulje, Uddannelsespuljen og Sammen om Grenaa i samspil med øvrige kollegaer i sekretariatet
- Bogføring og kontrol af løn for direktøren og sekretariatet samt deltagelse i budgetopfølgning
- Indkøb og autorisationer
- Hjemtagelse af refusion for integration
- Håndtering af aktindsigter – der er et nyt system til håndtering af aktindsigter på vej, og du får en rolle i forhold til at understøtte, at det kommer til at fungere bedst muligt.
Hvem er du?
Først og fremmest har du lyst til at indgå i løsningen af sekretariatets skiftende opgaver og til at bidrage til et fortsat godt arbejdsmiljø i afdelingen. Derudover ser vi gerne, at du:
- er struktureret, grundig og god til at skabe overblik
- trives med økonomi- og administrationsopgaver
- er nysgerrig og har gåpåmod
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
- har blik for deadlines og kvalitetsopfølgning
- har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med kommunale systemer
Der kan være flere uddannelsesmæssige indgangsvinkler til stillingen – måske er du HK’er, administrationsbachelor eller noget helt tredje. For os er det afgørende, at du har gode administrative kompetencer og trives med opgaver, der kræver struktur, overblik og talforståelse.
Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er den 23. april kl. 10.00
Vi forventer at holde samtale mandag den 27. april.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.
Der er som udgangspunkt tale om en stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. juni 2026. Arbejdsstedet er rådhuset i Grenaa, der ligger i pendlerafstand fra Aarhus og Randers og i gåafstand fra Letbanen. Dog er arbejdsstedet frem til udgangen af 2026 midlertidigt i Allingåbro/Sønderport i Grenaa grundet ombygning af rådhuset.
Vi har flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller til, hvordan det er at arbejde i Sekretariatet for Vækst, Klima og Fællesskaber, så er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Anne Stolberg på 20 51 66 31
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fællessekretariatet, Torvet, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/878b9869-fc0d-4b17-91fc-0a0998c9750f