BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig og dedikeret sekretær, som i en hektisk hverdag kan bevare overblikket? Er du praktisk anlagt, omhyggelig og har sans for detaljer? Så kan det være dig, der er den nye sekretær for kommunaldirektøren i Norddjurs Kommune.
Vores nye sekretær for kommunaldirektøren skal være en del af det administrative team, der varetager den daglige betjening og servicering af borgmesteren og kommunaldirektøren. Foruden tæt samarbejde med borgmesterens sekretær vil der være et dagligt samarbejde med kommunaldirektørens PA. Teamet har kontakt med en lang række interne og eksterne aktører og fungerer som bindeled mellem kommunens forvaltningsområder. Teamets opgaver består i det daglige af kalenderstyring, forberedelse og planlægning af møder, håndtering af post til borgmesteren og kommunaldirektøren, håndtering af borgerhenvendelser og generel sagsstyring.
Foruden opgaverne omkring kommunaldirektøren vil du blive kontorets blæksprutte med løsning af diverse administrative opgaver.
Dine arbejdsopgaver:- Sekretær for kommunaldirektøren
- Overvågning og håndtering af henvendelser i kommunaldirektørens mail
- Kalenderstyring og mødebookinger
- Mødeforberedelse og mødeforplejning
- Forkontor ift. henvendelser og modtagelse af gæster og mødedeltagere
- Personaleadministration for sekretariatet
- Understøtte opgaver på forsikringsområdet i samarbejde med sekretariatets jurister
- Udsendelse af dagsordner til politiske møder
- Sekretariatsbetjening af Børn- og Ungeudvalget
- Administrativ håndtering af alkoholbevillinger
- Backup for borgmestersekretær ift. borgmesterbetjening
- Nøglerolle ifm. afvikling af valg, eksempelvis kommunalvalg og folketingsvalg
- Praktiske ad hoc-opgaver
- Har en kontoruddannelse og meget gerne erfaring fra en kommune eller lignende stilling
- Er i stand til at have mange opgaver i gang på samme tid og trives med en travl og omskiftelig hverdag
- Tager ansvar for og har et blik for at tænke proaktivt, så logistikken omkring kommunaldirektørens hverdag fungerer optimalt
- Har et højt servicegen, er fleksibel og har en høj grad af ansvarsfølelse
- Har en struktureret tilgang til opgaven og sans for detaljer
- Er god til at formulere dig på skrift.
- Er nysgerrig og engageret
- Har gå-på-mod og kan hjælpe med at finde løsninger på uafklarede spørgsmål
- Er ansvarsfuld og loyal og god til at danne relationer på tværs af organisationen
- Er holdspiller og værdsætter kollegerne
- Et spændende arbejde helt tæt på kommunaldirektøren
- Et attraktivt og lærerigt job hvor du kommer tæt på direktionens og borgmesterens arbejde
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- En afdeling med gode kollegaer og en uformel og god omgangstone
- Flextid og kantineordning
- Løn efter gældende overenskomst
- Mulighed for hjemmearbejde
Om Ledelsessekretariatet
I Ledelsessekretariatet arbejder vi for at skabe de bedste forudsætninger for ledelse, drift og udvikling af Norddjurs Kommune ved at understøtte borgmester, direktion, kommunalbestyrelse og organisation med afsæt i de overordnede koncernstrategier og politisk- og administrative beslutninger. Sekretariatet har derfor en bred kontakt ud i organisationen ift. sagsindstillinger, rådgivning mv.
Vi har forskellige uddannelsesbaggrunde indenfor jura, humaniora, statskundskab, journalistik og administration. Der vægtes et tæt samarbejde og sparring, hvor der også vil være en god mulighed for at udvikle sine kompetencer på tværs af fagligheder. Du vil blive en del af en afdeling på 12 engagerede medarbejdere, der er fagligt dygtige og arbejdsomme. Kulturen i sekretariatet er båret af høj faglighed, men også en uformel tone og et godt humør. Vi er tæt på det politiske niveau og på den øverste administrative ledelse. Vi hjælper hinanden, og for os er sparring og vidensdeling vigtigt. Vores arbejde er båret af værdierne i Vores Norddjurs – Tillid, Ordentlighed, Fællesskab og Udvikling.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte chef for Ledelsessekretariatet Jeppe Thvilum på telefon 21 60 12 18 (send en sms, så vil du blive ringet op).
Ansøgningsfrist mandag den 13. november 2023.Samtaler vil blive afholdt d. 21. november med en eventuel 2. samtale den 23. eller 24. november.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. januar 2024.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926188