Sælger fuldtid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Spil sammen med SPORT 24 OUTLET i Grenaa som vores sælger


Lige om lidt åbner vi vores nye flotte butik hos SPORT 24 OUTLET i Grenaa og søger derfor en sælger på fuldtid med lyst til at skabe gode kundeoplevelser og fede arbejdsdage med god energi sammen med resten af holdet i butikken. 


“Jeg gør ikke forskel på folk - men jeg kan lide at gøre en forskel for folk.”

Kan du mon genkende dig selv i den sætning? Det håber vi. Her gør vi nemlig ikke forskel på vores kunder, men vi vil til gengæld gerne gøre en forskel for dem, så de let og billigt kan anskaffe sig præcis det sportstøj, de går og mangler - og gå fra butikken med en god oplevelse. SPORT 24 OUTLET lægger nemlig stor vægt på at sælge bevægeglæde og give kunden en rigtig god oplevelse i vores butikker. Salg er vigtigt, for det lever vi af, men den gode kundeoplevelse er vigtigere - og den leverer du.


Vi håber, at du …

  • har tidligere erfaring med at arbejde i butik - meget gerne indenfor sport.
  • er bidt af en gal ketcher/hockeystav/golfbold/yogamåtte og kan lide det, du sælger.
  • ser folk i øjnene og møder dem åbent med et smil - både kunder og kollegaer.
  • er fleksibel og loyal overfor din arbejdsplads og vil hjælpe, når der er brug for det.
  • har let ved at danne gode relationer, for den evne bruger vi hver eneste dag.
  • er handlekraftig og ikke bange for at tage eget initiativ for at få alt det praktiske i butikken til at spille (vareeksponering, -opfyldning osv.).
  • er måldrevet, dedikeret og konkurrenceminded. Vi vil nemlig så gerne drive SPOR 24 endnu længere sammen med dig.
  • kan fremvise en straffeattest. Så er formalia også på plads.

Fair play på holdet

Det skal være fedt at gå på arbejde hos SPORT 24 - også for dig! Du bliver en helt naturlig og vigtig del af det hold, der hver dag får butikken til at køre som smurt. Vi er helt nede på jorden, elsker et godt grin og har ingen tykke manualer, så alle i butikken får lov at tænke selv og hjælpe hinanden. Og vi skal nok hjælpe dig med at komme godt i gang og introducere dig til produkterne og dine opgaver. Vi glæder os til at tage godt imod dig og gøre dig til en del af vores hold. Sammenhold og en god teamkultur er noget, vi går op i at skabe rammerne for. For det spiller jo bare bedst, når vi spiller sammen, ikke?


Sådan søger du

Stadig interesseret? Spids den elektroniske blyant og send en ansøgning til os, hvor du fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du ser dig selv hos os. Det er jo DIG, vi ansætter. Så hvem er du?


Ansættelse: Hurtigst muligt. 


Ansøgningsfrist: 24. juni 2023.


Søg nu

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SPORT 24 Midtjylland, Østerbrogade, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/21856/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839990

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet