Psykolog - Specialkonsulent til Forebyggelse & Tidlig Indsats, Familiehuset og Sundhedsplejen/Dagbehandlingen
Vil du være med til at styrke kvaliteten i arbejdet med børn, unge og familier på tværs af forebyggelse og behandling. Har du solid psykologfaglig viden, stærke konsulentkompetencer og lyst til at udvikle praksis i en kompleks, tværfaglig organisation, så er den nyoprettede stillingen som Psykolog – Specialkonsulent måske noget for dig.
Om stillingen
Du bliver en del af en tværgående funktion under administrationen i Forebyggelse & Tidlig Indsats (FTI), Familiehuset og Sundhedsplejen/Dagbehandlingen. Rollen er rådgivende og udviklingsorienteret – ikke behandlende – og du vil være en tæt sparringspartner for både ledelse og medarbejdere.
Som specialkonsulent har du en central funktion i at styrke faglig retning, sikre videns- og evidensbaseret praksis og skabe sammenhæng på tværs af indsatser.
Dine hovedopgaver
Psykologfaglig sparring og rådgivning
- Rådgivning til medarbejdere på tværs af funktioner i komplekse eller tværfaglige sager
- Omsætning af teori og specialiseret viden til praksis
- Refleksionspartner for ledelse og fagkoordinatorer
- Udvikling og kvalificering af faglige metoder og praksisser
- Implementering af fælles tilgange som traumeinformeret praksis, mentalisering og relations arbejde
- Evaluering, dokumentation og formidling af faglig viden
- Tilbud om individuel og gruppebaseret supervision
- Facilitering af refleksionsrum og styrkelse af psykologisk tryghed
- Bidrag til medarbejdernes faglige trivsel og udvikling
- Udvikling og afholdelse af undervisningsforløb, temadage og workshops
- Formidling af nyeste viden om børns udvikling, mental sundhed og psykiatriske problemstillinger
- Bidrag til fælles læringsstrategi og kompetenceudviklingsplaner
- Bidrag i tværfaglige fora, arbejdsgrupper og udviklingsprojekter
- Styrkelse af koordinering og vidensdeling på tværs af enheder
- Konsulentbistand til øvrige enheder efter behov og i særligt komplekse sager
- Samarbejde med PPR, psykiatrien, regionen, almen praksis og andre eksterne aktører
Det forventer vi af dig – som specialkonsulent
Specialkonsulenter hos os forventes at arbejde på et højt fagligt niveau, med stor fleksibilitet, selvstændighed og evne til at tage initiativ. Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring som intern konsulent i en politisk styret eller kompleks offentlig organisation (dette er et krav)
- Kan navigere trygt blandt forskellige fagligheder og samarbejdspartnere
- Bidrager positivt til arbejdsmiljø, opgaveløsning og fælles retning
- Udviser rettidig omhu og ansvar for fælles opgaver
- Kan forudse behov, handle på dem og skabe fremdrift i udviklingsopgaver
- Har blik for kontinuerlig udvikling, nytænkning og fremtidige krav
- Kan arbejde i en både specialist- og generalistrolle, afhængigt af opgaven
Faglige kompetencer – vi søger en psykolog med dybde og bredde
Du har solid viden og erfaring inden for flere af følgende områder:
- Udviklingsforstyrrelser: ADHD, autisme, tics-lidelser
- Angst og OCD: herunder differentiering mellem angsttilstande, behandlingsforståelse og funktionelle konsekvenser
- Selvskade: forståelse af funktion, risikovurdering, motivationsarbejde og tværfaglige indsatser
- Spiseforstyrrelser: fx anoreksi, bulimi, atypiske spiseforstyrrelser, BED og ARFID – med fokus på tidlig opsporing, tværfaglig koordinering og behandlingstilgange
- Traumer og tilknytningsforstyrrelser: traumeinformeret praksis, dissociation, PTSD
- Emotionelle og adfærdsmæssige vanskeligheder: depression, belastningsreaktioner, affektregulering
- Kognitive og adaptive forudsætninger: vurdering, betydning for trivsel, funktion og indsatser
- Familiedynamikker og omsorgsmiljøer: relationelle mønstre, forældresamarbejde og systemiske perspektiver
Derudover forventes det, at du kan sætte dig ind i – og anvende – den praktiske betydning af koblingen mellem Barnets Lov og Sundhedsloven, herunder hvordan lovgrundlaget påvirker samarbejdsgange, dokumentation og indsatsvalg.
Formelle krav
- Uddannet cand.psych. og autoriseret (cand.psych.aut.)
- Dokumenteret erfaring som intern konsulent
- Erfaring med tværfagligt samarbejde, fx med VISO, PPR, psykiatrien eller socialområdet
- Kompetencer inden for supervision, undervisning og kompetenceudvikling
- Erfaring med udvikling af faglige oplæg, læringsforløb og refleksionsrum
- Kendskab til kommunal organisering, lovgivning og samarbejdsflader
Personlige kvalifikationer
- Tydelig, anerkendende og tillidsfuld kommunikation
- Evne til at skabe relationer og samarbejde på tværs
- Systematisk og helhedsorienteret tilgang
- Selvstændig, analytisk og refleksiv arbejdsform
- Evne til at formidle viden praksisnært og inspirerende
- Interesse for organisationsudvikling og kvalitet i tværfaglige indsatser
Nyttig information:
- Opstart den 1. februar 2026
- Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
- Yderligere oplysninger: Du kan du kontakte leder, Kirsten Krabek Frantzen på telefon 21 39 09 74
Ansøgningsfrist den 1. december 2025.
Der holdes ansættelsessamtaler i Grenaa den 5. december 2025.
Enhedens afdelinger:
Familiehuset, Markedsplads 6, Allingåbro & Gymnasievej 5, Grenaa
Forebyggelse og Tidlig Indsats, Vestre Skovvej 1, Grenaa
Dagbehandling, Åboulevarden 68, Grenaa
Sundhedsplejen, Åboulevarden 68, Grenaa & Markedsplads 6, Allingåbro
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Familiehus, Sundhedsplejen og FTI, Grenaa, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f4016d79-10ae-4865-891a-e1d6b0bc2421