Praksiskonsulent til Norddjurs Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Norddjurs Kommune opslår en stilling som kommunal praksiskonsulent. Stillingen ønskes besat af en praktiserende læge med ydernummer i Norddjurs Kommune. 

Praksiskonsulenten er bindeled mellem Norddjurs kommune og kommunens praktiserende læger, og funktionen skal bidrage til at sikre, at vejene til hinanden er korte, effektive og smidige.  

Som praksiskonsulent får du muligheden for at bringe perspektivet fra almen praksis ind i samarbejdet med Norddjurs kommune, og du får som lægernes repræsentant chancen for at præge de emner og områder, hvor der skal ske en prioriteret og koordineret indsats på tværs af de to sektorer. 

Gennem funktionen som praksiskonsulent medvirker du til at: 

  • Bringe viden og nyheder både til og fra lægerne i almen praksis 
  • Styrke udviklingen og implementeringen af patientnære arbejdsgange og samarbejdsaftaler  
  • Sikre, at beslutninger og ændringer i arbejdsgange kommunikeres ud til almen praksis 
  • Være undersøgende i baglandet hos de praktiserende læger, når mulige initiativer eller problemstillinger skal afdækkes 

Norddjurs Kommune tilbyder en direkte indgang til kommunens sundheds- og omsorgsområde via et tæt samarbejde en sundhedsfaglig konsulent som varetager den direkte kontakt med praksiskonsulenten i det daglige.

Med ansættelse af en praksiskonsulent ønsker Norddjurs Kommune at bygge videre på det gode samarbejde mellem almen praksis og kommune ved i fællesskab at optimere og udbygge de gode patientforløb og løsninger – alt sammen til borgerens bedste.  

Praksiskonsulentfunktionen i Norddjurs Kommune er normeret til i alt 60 timer/år, med mulighed for individuel forhandling. 

Arbejdsopgaverne samt mødekadence aftales i dialog med Norddjurs Kommune og aflønnes pr. timebasis i henhold til den timetakst, PLO anbefaler. Timesatsen er pr. 01.10.22. 1004,79 kr.  

Ansøgning 
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sundheds- og omsorgschef Anne-Marie Bentzen på telefon 29 24 99 57.

Ansøgningsfrist er den 27. november 2023.

Samtaler planlægges afholdt onsdag den 29. november fra kl. 14.30. Vi vil sende invitationer til samtaler til de udvalgte ansøgere.

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-8 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Sangstrupvej 32, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5941808

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet