Pr. 1. januar 2025 søger vi en pædagogmedhjælper på 20 timer/uge og foreløbig frem til sommerferien 2025. Stillingen er placeret på afd. Østre.
Vi søger en moden pædagogmedhjælper som kan hjælpe vores glade og velfungerende 8. årige dreng, som sidder i kørestol. Du følger drengen i løbet af hans skole og SFO-dag. Han har brug for praktisk hjælp til fx at finde sine skolebøger frem og til mindre personlige pleje, som ofte vil være to daglige bleskift. Du bliver selvfølgelig lært op i dette, så vi har ikke en forventning om, at du har prøvet det før.
Du skal have lyst til at igangsætte legeaktiviteter i samspillet med de andre børn. Det er derfor en fordel, hvis du har gode skole- og fritidspædagogiske kompetencer.
Det kan evt. være mulighed for at supplere stillingen med timer som vikar i skoletiden. Der kan også være mulighed for en stilling i fleksjob.
Timerne i stillingen vil normalt være placeret på torsdage og fredage samt hver anden onsdag fra morgenstunden og frem til kl. 15.30.
Indenfor skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune har vi den fælles kerneopgave:
Vi skaber miljøer hvor børn ses, lærer, trives, deltager – og tør livet.
Du skal i samarbejde med dine kollegaer arbejde med kerneopgaven og sørge for at den er et centralt element i det daglige arbejde med drengen og de andre børn i klassen.
Herudover ønsker vi at du:- Har skole- og fritidspædagogisk erfaring og engagement.
- Er igangsætter inden for forskellige sociale aktiviteter med øje for inklusion.
- Er god til at skabe relationer og møder andre med positive forventninger.
- Ser forældrene som en aktiv og vigtig samarbejdspartner.
- Kan indgå i et åbent og udviklings orienteret samarbejde med dine kolleger og ledelsen om børnene og den pædagogiske praksis.
- Ikke bange for nye udfordringer.
Ønsker du en arbejdsplads med humor, udvikling og kollegialt fællesskab, så er vi det rigtige for dig!
Vi:- Arbejder ambitiøst med det gode læringsfælleskab gennem teamsamarbejdet.
- Ser på det hele barn.
- Arbejder målbevidst med trivsel.
- Har en dejlig skole med gode fysiske rammer.
- Bor tæt på naturen.
Kontakt for mere information Viceskoleleder Louise Ry Johansen på tlf. 22 33 16 56.
Lønnen er i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfristen er senest søndag d. 25. november 2024.Samtaler aholdes i uge 48.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Skolebakken, 20, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150700