Pædagogiske medarbejdere til Børne- og Ungecentrets projektafdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger to pædagogiske medarbejdere, der kan indgå i en teambaseret indsats i vores projektafdeling som er en afdeling i Børne- og Ungecenter Norddjurs.

Børne- og Ungecenter Norddjurs (BUCN):

Vi er et fleksibelt døgn- og aflastningstilbud, hvor der er fokus på kvalitet og effekt i opgaveløsningen. Vi samarbejder omkring de behov, som opstår i Norddjurs kommune, i forhold til udsatte børn og unge.

Vi arbejder ud fra et pædagogisk fundament, indeholdende vores pædagogiske værdier, faglige tilgange og metoder. Som ny medarbejder får du en en generel grundig indføring i dette via vores onboarding proces. 

I forhold til din teambaserede indsats i projektafdelingen, vil du skulle deltage i et særligt tilrettelagt og intensivt undervisnings- og teamforløb, der har til formål at skabe de bedste forudsætninger for at du lykkedes med de socialpædagogiske indsatser. 

Målgruppen:

I projektafdelingen kommer du til at arbejde med en enkelt borger. Afdelingen er et tilbud, der løfter opgaver, der ikke kan løftes indenfor de normale rammer i en anbringelse på vores øvrige afdelinger. Projektafdelingen er et soloprojekt eller et skærmet tilbud. 

Formålet vil altid være, at der på sigt indsluses til anden afdeling indenfor den normale ramme af en anbringelse eller hjemgivelse. Det kan derfor være børn og unge, der er særligt udfordret eller i midlertidige kriser, herunder i overgange imellem andet tilbud.

Kerneopgaven:

Vores arbejde med børn og unge indebærer omsorgs- og behandlingsarbejde både på refleksionsniveau og i praksis. Som døgninstitution lægger vi stor vægt på koordination og forståelse af opgaven, derfor arbejder vi med procesbaseret dokumentation, som er baseret på evalueringer efter et systemisk princip. 

Du vil i særlig grad skulle arbejde med en struktur- og ressourceorienteret tilgang, suppleret med flere metoder som det forventes, at du tilegner dig og kan arbejde med professionelt, og derved supplerer dine kollegaer.

Vi arbejder på at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag for børn og unge i et miljø, der danner fundamentet for trivsel, udvikling og læring.

Vi ser skole og uddannelse som et vigtigt omdrejningspunkt, for at barnet og den unge lykkedes på sigt. Vi arbejder med venskaber og barnets/den unges sociale omgangskreds og lægger derfor vægt på deltagelse i forskellige fritidsaktiviteter i nærmiljøet, såsom foreningsliv og børne & ungemiljøer.

Forventninger til dig:
  • Du er holdspiller, da det er forudsætningen for, at vi lykkedes fagligt som team
  • Du tager et aktivt medansvar for at tilegne dig det faglige høje niveau. Herved forstås, at du kan observere, reflektere over, tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis
  • Du er struktureret og detaljeorienteret
  • Er som menneske rolig og har et godt overblik
  • Har et udviklingsorienteret syn og en mentaliserings evne der gør, at du kan arbejde med dig selv i en faglig kontekst
  • Du bidrager med konstruktiv kritik, stiller konkrete forslag og medvirker til implementering af nye tiltag
  • Bidrager samt tager ansvar for at valgte metoder implementeres, vedligeholdes og udvikles 
  • Du skaber samarbejdsrelationer til børn, unge, pårørende, kollegaer og ledelse
  • Måske har du erfaring med behandlingsarbejde, omkring omsorgssvigtede og tilknytningsforstyrrede børn og unge – gerne fra en døgninstitution
  • Det vil være en fordel, hvis du har viden om eller har arbejdet med LA2
  • Har godt kendskab til IT- da dokumentation varetages i Nexus-platformen
  • Du har kørekort

Vi gør opmærksom på, at der til tider kan opstå et højt konfliktniveau, hvilket vi pædagogisk arbejder kontinuerligt forebygger gennem trafiklysmetoden og koordinerede adfærdsregulerende borgerindsatser. Ligeledes gennem vores pædagogiske fundament og tilgangene i projektafdelingen har vi fokus på at fremme en bagvedliggende forståelse af børn og unges adfærd, hvor der lægges vægt på at kunne mestre konfliktnedtrappende adfærd.

Vi tilbyder:
  • En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med faglig ledelse tæt på din hverdag
  • En arbejdsplads med fast sagssupervision og mentaliseringsforløb
  • Et arbejde med mange udviklingsmuligheder og udfordringer 
  • Et job på en spændende og krævende arbejdsplads, hvor du vil indgå i et team og samarbejde med BUCN’s øvrige afdelinger samt tværfaglige samarbejdspartnere indenfor Børn og Unge
Arbejdstider:

Døgnrul og med hensyn til dine specifikke behov for placering. I projektafdelingen arbejdes der hver anden weekend. BUCN har åbent alle årets dage.

Stillingerne er på vores døgnafdeling. Oplysninger vedr. Børne- og Ungecentret kan ses på hjemmesiden http://boernecenter.norddjurs.dk/

Aflønning vil ske efter overenskomsten mellem SL og KL efter principperne for Ny Løn.

Der er udarbejdet en lokalaftale i mellem BUCN og Sl, som du også arbejder under.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos 

Daglige ansvarlige socialpædagogiske medarbejder i huset: Heidi Møller Pedersen: Mobilnummer: 24 64 26 57 

Fagkoordinator: Majbritt Alm Jørgensen Mobilnummer: 24 26 13 53

Aftaleholder: Hans-Henrik Brandt  Mobilnummer: 21 76 28 81                                                                                              

Ansøgningsfrist fredag d. 22. december 2023. 

Samtaler afholdes torsdag d. 28. december 2023

Opstart i projektafdelingen – med intro, undervisning og teamprocesser- 1. februar 2024,

Gerne før hvis det er muligt.

 
Vores Norddjurs:

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Trekanten 34, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954033

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet