Pædagogisk specialist til børne- og ungehjem med fokus på tilknytningsforstyrrelse og specialpædagogik

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en uddannet pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, SSA eller person med anden relevant uddannelse med social- og specialpædagogisk erfaring.

 

Lidt om Granbo

Granbo er et børne- og ungehjem for børn og unge med tilknytningsforstyrrelse og et kognitivt niveau, der strækker sig fra let retardering til den nedre del af normalområdet. 

Vi er i maj 2024 flyttet til lækre og nyistandsatte rammer med attraktive udearealer i Dalstrup – beliggende lidt uden for Grenaa. 

Vi vil øge antallet af pladser, og har derfor brug for at ansætte nye medarbejdere. 

I forbindelse med vores flytning til Dalstrup har vi besluttet at udvikle nye tilgange og metoder, hvor naturen og uderummet udnyttes i den daglige pædagogiske praksis. Så er du lidt af en naturnørd, skal du ikke skjule det. Du vil som kommende kollega på Granbo indgå i et professionelt og fagligt miljø, hvor du vil få mulighed for at dygtiggøre dig yderligere inden for vores specialområde.  
 
Vores målgruppe på Granbo er psykosocialt belastet i en grad, hvor det kan komme til udtryk via problemskabende, seksualiserende og/eller selvskadende adfærd. Der kan som følge af de miljømæssige belastninger være psykiatrinære symptombilleder i form af tvangstanker- og handlinger (OCD), opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD) samt i nogle tilfælde forbigående grænsepsykotiske symptomer.
 
På Granbo arbejder vi specialpædagogisk med teoretiske referencerammer til Neuro Affektiv Udviklingspsykologi og Low Arousal. Det indebærer bl.a. en velstruktureret hverdag, hvor anerkendelse, forudsigelighed og genkendelighed - krydret med en tillidsfuld og proaktiv voksen - er hovedingredienser i den pædagogiske praksis.
 
Vi kvalitetssikrer og udvikler dagligt vores ydelser inden for rammerne af socialtilsynets syv temaer og Lov om voksenansvar. Vi arbejder med mål og delmål i forhold til den kommunale handleplan. 

 

Hvad tilbyder vi?
  • Høj fag-faglighed, på tværs af flere professioner og opdateret viden
  • Intern efteruddannelse
  • En mentorordning og et højt kvalificeret introprogram
Hvem søger vi?
 Som ansat på Granbo er følgende kompetencer en forudsætning:

  • Erfaring inden for social- og specialområdet
  • Kendskab til Lov om voksenansvar (LOV)
  • Har mod på at arbejde ud fra principperne i den neuroaffektive tilgang
  • Er fagligt reflekterende - både i forhold til dig selv og i din omsorg for barnet/ den unge
  • Dit overblik og din ro bunder i et godt kendskab til dig selv og din reaktion i uforudsete situationer
  • Har erfaring med målgruppen
  • Kan arbejde systematisk
  • Er en stærk formidler - både skriftligt og mundtligt
  • Har erfaring inden for mål og delmålsarbejdet
  • Er rolig, tydelig og rummelig
  • Har kørekort, som minimum kategori B

Vi vægter et positivt samarbejde højt og søger en kollega som:

  • Kan arbejde tværfagligt med interne og eksterne samarbejdspartnere (forældre, sagsbehandlere, skoler m.m.)
  • Har gode samarbejdsevner, som er kendetegnet ved åbenhed, nysgerrighed, ærlighed, nærvær og loyalitet
  • Deltager i praktiske opgaver på Granbo
  • Kan arbejde ud fra et fælles beslutningsgrundlag

 

Om SBU
Specialområde Børn og Unge (SBU )består af syv specialiserede børne- og ungehjem, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud.
 
Vi understøtter børn og unges mulighed for et meningsfuldt liv. Vi ved, at den stemning, vi skaber, er den stemning, som udsatte børn og unge lever deres liv i.
 
Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med barnet og den unge i centrum. Foruden højt specialiserede pædagoger og særligt kvalificeret sundhedspersonale sikrer SBU et højt fagligt niveau gennem en række faguddannede specialister samt akademiske og administrative kompetencer. 
 
Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper.
 
I SBU lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud.

 

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den forhandlingsberettigede faglige organisation og Region Midtjylland.

Ansættelsesstart hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende og ansætter ligeledes løbende.

Der bliver indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingen, eller måske behov for at besøge afdelingen inden du søger, så er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Paw Pedersen på tlf.: 24340144.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Kløvhøjvej, 41, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104440

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet