Pædagogisk personale søges til solisttilbud i Grenå

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du bliver en del af et fast team omkring en borger
Vi leder efter en engageret medarbejder til en tidsbegrænset stilling omkring en borger med autismespektrum forstyrrelser. I stillingen kommer du til at arbejde fokuseret omkring en enkelt borger med 2:1-normering i tidsrummet 08.00-16.00 og 1:1-normering resten af døgnet. Vi arbejder ud fra principperne i low arousal og visualiseret struktureret pædagogik. Målet med vores arbejde er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stress minimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har fokus på relationel tilknytning.

Det er vigtigt, at du kan lide at være ude i naturen, da hverdagen blandt andet går med at passe gårdens får, grise og kaniner, som bruges pædagogisk. Derudover har borger en hund.

Der kan opstå udfordrende situationer, som kan resultere i højtråbende og selvskadende adfærd, og det er derfor vigtigt, at du formår at udstråle ro og kan benytte din pædagogiske faglighed i disse situationer. For at minimere årsagen til frustration, er det vigtigt, at du formår at arbejde efter en fast struktur.

Som pædagog hos os får du en foranderlig hverdag, hvor der er fokus på faglig og personlig udvikling. Borgerens hverdag er bygget op omkring en dagsstruktur, der er tilpasset den enkelte, og det er teamets opgave at sikre, at denne dagsstruktur bidrager bedst muligt til borgerens udvikling og trivsel. Du skal være indstillet på at indgå i de daglige huslige pligter, såvel inde som ude. Der vil derudover være let personlig pleje hos borger.

I stillingen vil du også skulle arbejde med forældresamarbejdet.

Hos os får du:

  • En arbejdsplads, hvor vi vægter kvalitet og udvikling højt
  • En arbejdskultur, hvor vi er nysgerrige på nye og bedre måder at gøre vores arbejde på
  • Løbende supervisioner samt efteruddannelse gennem kurser indenfor fagområdet ASF
  • Grundig introduktion til Habitus, vores arbejdsgange, pædagogiske forståelse og organisation
  • Daglig sparring fra dine engagerede kolleger og ledelse
  • En hverdag, hvor der også er plads til humor
  • Indmøder der oftest er 32 timer, hvilket giver dig frihed mellem dine arbejdsdage
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Er en teamplayer, der mestrer teamsamarbejde
  • Har erfaring med at arbejde med visuel struktureret pædagogik
  • Har lyst til aktivt at medvirke til at udvikle og gennemføre de aftalte pædagogiske strategier
  • Er robust og har et roligt nervesystem, også i forbindelse med udadreagerende eller selvskadende adfærd
  • Er fleksibel
  • Det er et krav, at du har kørekort B
Du er etisk funderet, rummelig og nuanceret i din tilgang til andre mennesker. Du har respekt og ydmyghed i forhold til at være en del af et andet menneskes liv, og du formår at være tydelig i din adfærd og fremstår rolig, ikke mindst fordi du selv har et godt nervesystem.

Om os
HabitusHuset Tyvhøjvej er en del af HabitusHusene Midtjylland. Vi har til huse på en lille bondegård på landet, som er indrettet hjemligt for vores beboer. Vi har luft omkring os, og der er masser af plads til dyr, aktiviteter og dagsbeskæftigelse.

Målgruppen i Habitus er primært borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret samt problemskabende adfærd. Mange har også psykiatriske overbygninger samt mental retardering i middel eller svær grad. Vi er vedholdende med at skabe resultater for de borgere, som andre ikke er lykkedes med at skabe livskvalitet og udvikling for.

Information og ansøgning

Der er tale om en tidbegrænset ansættelse på seks måneder med mulighed for forlængelse. Din arbjedstid er 37 timer om ugen. Dine indmøder er typisk af 32 timers varighed, og der vil forekomme arbejde i weekender.

Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt, derfor afholdes ansættelsessamtaler løbende og opslaget tages ned, når vi har fundet vores nye kollegaer.

Du er velkommen til at kontakte Teamleder, Betina Hulvej på tlf. 2223 3507, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du sender din ansøgning via linket, angiv gerne om du søger fuldtidsstillingen eller som tilkalevikar. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Habitus Holding ApS, Park Allé 290, 1. th, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2034&ProjectId=143908&DepartmentId=18992&MediaId=4626&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889790

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet