Økonomikonsulent/speciealkonsulent til Børne- og Ungdomsudvalgets område

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Du møder ind på Rådhuset i Grenaa og siger godmorgen til kollegaerne. Du går til dit kontor, som deles med 8 andre. Efter 5 minutter ringer chefen for Skole- og dagtilbud. Han har spørgsmål til budgetopfølgningen, der skal sendes videre til politisk behandling. Hvad er årsagen til, at budgetopfølgningen afviger siden sidste måned? Forude venter teammødet, hvor I skal snakke om den nye ressourcefordeling på specialområdet. Over middag har du en aftale med en kollega om at kigge på taksten for SFO, og inden mødet skal du have lavet et udtræk klar fra økonomisystemet for de udgifter, som skal indgå i takstberegningen………

Har du det godt med en afvekslende og fagligt udfordrende arbejdsdag, hvor du arbejder med budgetopfølgning, budgetlægning, regnskab og ad hoc opgaver? Er du udadvendt, og befinder dig godt med at kommunikere med mange personer fra hele den kommunale organisation? Og er du god til at formulere dig skriftligt?

Så er du den rette kollega til økonomifunktionen i Norddjurs Kommune. 

En af vores dygtige økonomikonsulenter har søgt nye udfordringer og vi søger derfor en ny kollega – gerne med erfaring - til økonomiopgaver under Børne- og Ungdomsudvalget. 

Vi tilbyder et spændende, lærerigt og udfordrende arbejdsmiljø i en mindre kommune, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med ledelse og samarbejdspartnere bredt ud i organisationen.

Jobindhold

Du kommer til at arbejde tæt sammen med 4 andre kollegaer, der primært servicerer velfærdsdirektørens område.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Opfølgning på økonomi vedrørende skole- og dagtilbud og det specialiserede børneområde. Herunder dialog med forvaltningschefer og de udførende områder   
  • Beregning af takster på eksempelvis forældrebetaling til dagtilbud samt takster på det sociale område under rammeaftalen for Region Midtjylland.  Sidstnævnte vil være i samarbejde med en  kollega
  • Deltagelse i budgetprocessen for kommende budgetår. Herunder demografireguleringer, budgetudmøntning efter ressourcefordelingsmodeller, konsekvensberegninger på politiske forespørgsler m.m.    
  • Analyseopgaver og ad hoc opgaver
Din profil

Vi forestiller os, at du har relevant erhvervserfaring med offentlig økonomistyring og/eller en uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.scient.pol., administrationsbachelor. At du har interesse og flair for tal og økonomiske sammenhænge. Er udadvendt og har nemt ved at indgå i et konstruktivt samarbejde med ledere og kollegaer på tværs af hele organisationen. Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men nyuddannede med den rette profil og indstilling vil også kunne komme i betragtning. Det vigtigste er, at du har mod på opgaven og kan nikke til nedenstående. 

 Vi forventer, at du:
  • Er god til at skabe overblik over egne opgaver, så du kommer i mål med opgaveløsningen, samt har drivet til at indgå i udviklingsopgaver. 
  • Er analytisk stærk og god til at formidle komplekse sammenhænge i både skrift og tale
  • har gode formuleringsevner, både mundtligt og skriftligt
  • har gode IT-færdigheder – med særligt fokus på kompetencer i Excel, men også gerne kendskab til ledelsesinformationssystemer og økonomisystemer (KMD OPUS)
Vi tilbyder:
  • et udfordrende og varieret job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • de fornødne kurser og opkvalificering for at kunne udfylde jobbet
  • et job med høj grad af frihed i opgavetilrettelæggelsen, men også stort ansvar for egne opgaver
  • et behageligt arbejdsklima, en aktiv og velfungerende personaleforening, kantineordning mv.
  • flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage
  • løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at blive indplaceret som specialkonsulent, hvis du har den rette erfaring.
Hvem er vi?

Den ledige stilling er i den centrale økonomifunktion i Norddjurs Kommune. Økonomi er en del af Staben, og vi har arbejdssted på Rådhuset i Grenaa, og understøtter den politiske organisation, Direktionen og institutionerne med opgaver vedr. budget, budgetopfølgning og regnskab, ledelsesinformation mv. Vores arbejdsmiljø er præget af høj faglighed, arbejdsglæde og en uhøjtidelig omgangstone. 

I det daglige drøfter vi opgaver og løsninger med input fra vores forskellige fagligheder, så vi bedst muligt kan understøtte resten af organisationen. Relationerne til vores samarbejdspartnere er afgørende for, at vi kan løse vores opgave, og vi opsøger derfor dialogen hos dem, vi løser opgaverne sammen med.

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte økonomichef Bettina Andersen på mobil 20 52 85 72 eller specialkonsulent Jakob Therchilsen på 89 59 30 38.

Ansøgningsfrist 2. april 2024

Samtaler 

Der forventes afholdt samtaler den 8. april 2024 og evt. 11. april 2024.

Tiltrædelse snarest muligt.

Du kan få mere at vide om Norddjurs Kommune på www.norddjurs.dk
 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014641

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet