Sundheds- og Omsorgsområdet i Norddjurs Kommune
Vil du arbejde med økonomi og regnskab, og drømmer om en spændende elevplads med masser af læring, ansvar og udviklingsmuligheder? Så er det måske dig, vi leder efter
Hvad kan vi tilbyde?
- En spændende og alsidig 2-årig erhvervsuddannelse indenfor økonomi
- Selvstændige opgaver og ansvar der følger din faglige udvikling
- Engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der vil sikre en god oplæring
- En afdeling med høj faglighed og samarbejde
- Plads til læring, masser af spørgsmål og udvikling
- Nærværende ledelse og et godt arbejdsmiljø
Hvilke opgaver vil du bl.a. få?
- Betaling/bogføring af fakturaer, omposteringer og udlæg
- Bankafstemning
- Opfølgning på løn, refusioner, sygefravær
- Budgetopfølgning
- Budgetmøder med ledere og den centrale økonomiafdeling
- Diverse ad hoc økonomiopgaver
Hvad ønsker vi af dig?
- Du har flair og interesse for tal, økonomi og regnskab
- Du har gode it-kompetencer og kendskab til Office-pakken, særligt Excel
- Du er nysgerrig, engageret og har lyst at lære
- Du har gå-på-mod og giver ikke op
- Du tager ansvar for både egne og teamets opgaver
- Du har et digitalt mindset
- Du trives i et fællesskab og bidrager til det gode arbejdsmiljø
Hvis du er fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som vedlægges din ansøgning
For den rette vil der være gode jobmuligheder efter endt uddannelse
Ansøgningsfrist søndag d. 16. august 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d. 25. august 2026 mellem kl. 8.00-11.00
Tiltrædelse senest 1. oktober 2026
Dit arbejdssted er indtil videre Sangstrupvej 32 i Voldby, Grenaa. I foråret 2027 flytter vi til Grenaa Rådhus.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Andreassen tlf. 24 91 21 72 (send evt. en sms, så ringer jeg dig op)
Om Administration og Udvikling
Administration og Udvikling er en tværgående stabsfunktion for Sundheds- og Omsorgsområdet i Norddjurs Kommune og består af ca. 30 medarbejdere samt elever og praktikanter, som alle er samlet på adressen Sangstrupvej 32, Voldby.
Enheden varetager en bred vifte af opgaver på tværs af Sundheds- og Omsorgsområdet f.eks. klassiske administrative opgaver (økonomi, personale- og elevadministration), specialistfunktioner, kvalitet- og patientsikkerhed, opsætning og vedligeholdelse af omsorgssystem, ledelsesunderstøttende opgaver såsom analyser, konsulentopgaver, beredskab, projektledelse, digitalisering, sundhedsfaglig it- og systemunderstøttelse, samt koordinering af uddannelsesforløb inden for det sundhedsfaglige professionsbachelorområde og elevområdet
Administration og Udvikling består af fem teams med forskellige fagligheder og uddannelsesmæssig baggrund
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Administration og Udvikling., Sangstrupvej, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/eca53d09-eab0-4c6f-a030-cf23517a6793
Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet