Nyt fra Grenaa i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Grenaa er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Grundlovsforhør:

Der er ingen fremstillinger i Grundlovsforhør i dag lørdag. 

Færdselsuheld:
Fredag kl. 21:34 fik vi en anmeldelse fra Sjællandsgade ud for nr. 48 i Randers, hvor en 59-årig mand fra Randers var kommet cyklende på en el-cykel i sydlig retning på en sti, der forbinder Parkboulevarden og Sjællandsgade. Ca. 100 meter før cykelstien ender ud i Sjællandsgade er der et blødt højresving og af ukendte årsager kørte den 59-årige mand ind i en lygtepæl på stedet. Ved sammenstødet pådrog han sig alvorlig personskade og blev kørt med ambulance til Skejby Hospital, hvor han er indlagt i kritisk tilstand.  Den 59-årige var i selskab med en 56-årige mand – ligeledes fra Randers, der også var væltet på sin cykel ca. 50 meter tidligere. Han havde også pådraget sig alvorlig personskade – dog ikke livstruende. Sagerne undersøges nu af Østjyllands politi for at komme en årsag til uheldene nærmere.

Trussel på livet:
Fredag kl. 22:38 blev der anmeldt en trusselssag fra en adresse på Bavnehøjvej i Grenå.
En 21-årig mand hørte, at der var husspektakler hos underboen, hvor det lød, som om den 19-årige kvindelige beboer fik bank. Den 21-årige gik ned og rettede henvendelse for evt. at kunne hjælpe, men blev mødt af underboens kæreste – en 23-årige mand fra Grenaa. Denne var meget ophidset og aggressiv, og tog en stor køkkenkniv ind på halsen af den 21-årige overbo. Denne kom væk og fik alarmeret politiet, og den 23-årige er nu anholdt og sidder på Aarhus politigård mhp. sagsbehandling. Han vil blive sigtet for trussel på livet samt overtrædelse af knivloven.

Færdsel: 
Fredag kl. 21.34 blev en 29-årig mand fra Aarhus anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Hørhavevej i Højbjerg.

 

Indbrud:

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
På Mejsevej i Odder begået mellem mandag d. 11/07 kl. 11.00 til fredag d. 15/07 kl. 16:00

På Højmarksvej i Randers NV begået fredag d. 15/07 kl. 23.07.

 

 

Med venlig hilsen 

 

Flemming V. Lau

Vagtchef


Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi