Nattevagt i omsorgsfuldt miljø som social- og sundhedsassistent i Digterparken

dato

Digterparken søger en fagligt stærk og engageret social- og sundhedsassistent
til fast nattevagt
Kunne du tænke dig en nattevagtsstilling, hvor faglighed, ro, samarbejde og trivsel går hånd i hånd?
Trives du med at skabe tryghed og kontinuitet for beboere i nattetimerne?
Så har du nu mulighed for at blive en del af nattevagtsteamet i Digterparken.

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt
Derfor arbejder vi målrettet med at støtte vores beboere i at leve det liv, de ønsker – med afsæt i deres livshistorie, vaner og behov. Vi lægger stor vægt på værdighed, respekt og inddragelse af pårørende og netværk.
Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere – medarbejdere som dig.

Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt bliver du en vigtig del af den daglige pleje og omsorg for vores beboere. Stillingen er en assistentstilling, hvor du arbejder tæt sammen med dine kolleger for at sikre en tryg og sammenhængende nat.
Du vil have fast base i plejeboligerne og indgå i et team bestående af dig, en social- og sundhedshjælper og en og sygeplejerske. Med få undtagelser er I altid 3 på arbejde om natten, så der er gode muligheder for faglig sparring.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Helhedsorienteret pleje og omsorg med en rehabiliterende og personcentreret tilgang
  • Skabe trygge og rolige rammer for beboere i nattetimerne
  • Observation og opmærksomhed på ændringer i beboernes tilstand
  • Dokumentation og opfølgning på aftalte indsatser
  • Forebyggende pleje og støtte til beboernes trivsel
  • Samarbejde og faglig sparring med nattevagtsteamet
  • Dialog med pårørende, når situationen kræver det

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har en solid faglighed og arbejder ansvarligt og professionelt
  • Trives med nattevagt og kan arbejde roligt og struktureret
  • Er en god teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt
  • Bidrager positivt til vores fællesskab og den gode stemning
  • Har overblik og kan planlægge og prioritere dine opgaver
  • Trives i en organisation i udvikling, hvor opgaverne løbende ændrer sig

Om os
Digterparken er mere end en arbejdsplads – vi er et fællesskab.
Her betyder du noget: for dine kolleger, for beboerne, for pårørende og for vores Venneforening.
Vi prioriterer:
  • Trivsel, fællesskab og arbejdsglæde
  • Faglig udvikling og sparring på tværs af faggrupper
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed – og ja, fredagssang
Digterparken består af 70 plejeboliger og 15 korttidspladser, egne køkkener og er smukt beliggende i skovomgivelser. Du bliver en del af et tværfagligt samarbejde med bl.a. social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, sygeplejersker, terapeuter, ernærings- og rengøringsassistenter, planlægger, pedeller samt elever og studerende.

Lyder det som noget for dig?
Det kan være svært at beskrive Digterparken med ord – atmosfæren skal mærkes.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om stillingen og vores sted. Ring til afdelingsleder Trine Powers på tlf. 51 14 86 70 på hverdage mellem 8-15.
Du kan også læse om os på hjemmesiden Plejecenter Digterparken
Vi glæder os til at møde dig

Ansættelse pr. 1. august

Ansøgningsfrist den 17. juni
Samtaler afholdes den 19. juni

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

natarbejde

-Arbejdsgiver:

Sundhed og Omsorgsområdet, Sangstrupvej, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f8aa24b1-ec15-497b-b053-c62bec8ce6e5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet