Natjob med mening: støt udsatte børn som vågen nattevagt i Norddjurs

dato

Vil du gøre en mærkbar forskel for udsatte børn og unge og trives du i nattetimerne?
Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig kollega til en fast stilling som vågen nattevagt i Kernehuset, en afdeling under Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN). Stillingen ønskes besat 1. april 2026 eller snarest muligt.
Arbejdstiden er tilrettelagt i en 14-dages vagtplan, hvor du i den primære uge arbejder seks nattevagter, og i den sekundære uge deltager i personalemøde.

Om Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN)
BUCN er et fleksibelt døgn- og støtteopholdstilbud for udsatte børn og unge i alderen 0–18 år. Den aktuelle målgruppe er børn og unge mellem 9 og 15 år. Vi arbejder med både længerevarende anbringelser og kortere observationsforløb.
Vores pædagogiske tilgang er helhedsorienteret og udviklingsfokuseret. Struktur, tryghed og stærke relationer er fundamentet i det daglige arbejde. Vi vægter skolegang, fritidsliv og en tæt inddragelse af barnets familie, fordi det giver børnene de bedste betingelser for trivsel og udvikling.
Læs mere om BUCN: Om Børne- og ungecenter Norddjurs (BUCN)

Din rolle som vågen nattevagt:
Som nattevagt bliver du en vigtig stabil voksen, der sikrer ro, tryghed og nærvær i nattetimerne.
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At være til stede og støtte børn og unge, hvis de har brug for hjælp om natten
  • At skabe et roligt og trygt miljø gennem relationer og tydelighed
  • Konflikthåndtering og relationsarbejde
  • Dokumentation i vores faglige systemer
  • Praktiske opgaver som rengøring og tøjvask
  • At bidrage til faglige drøftelser og metodeudvikling i teamet

Vi søger dig, der:
  • møder børn og unge med anerkendelse, nysgerrighed og mentaliserende tilgang
  • kan skabe trygge relationer - også i korte og uforudsigelige møder
  • er rolig, ansvarsbevidst og kan bevare overblikket i komplekse situationer
  • trives med samarbejde og bidrager til en god faglig kultur
  • ser praktiske opgaver som en naturlig og vigtig del af kerneopgaven
  • har kørekort og er tryg ved at anvende det
  • bidrager til stabilitet og struktur i et miljø med børn, der har brug for tydelighed

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for børn og unge
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og stærkt tværfagligt samarbejde
  • Faglig sparring med både intern og ekstern supervision
  • Gode muligheder for faglig udvikling

Praktisk information
BUCN har åbent alle årets dage man vil derfor også skulle arbejde i helligdage og ferieperioder.
Aflønning vil ske efter overenskomsten mellem SL og KL efter principperne for Ny Løn. Generelt tilstræber BUCN sig efter et arbejdsliv i balance og vi har derfor indgået en lokalaftale med SL - Lokalaftalen.

Ansøgningsfrist: 23. februar 2026.
Samtaler afholdes: 26. februar 2026.

Yderligere oplysninger fås hos teamleder Christian Løcke på telefon 24 84 61 98.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

natarbejde

-Arbejdsgiver:

Børnecentret - Døgn, Trekanten, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/731ef250-0b4a-4541-8809-ca74de37b4f4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet