Grenaa Golfklub kunne fredag meddele, at Morten Nielsen igen har præsteret noget særligt på golfbanen. Sidste år imponerede han med en albatros på hul 12, og nu har han gjort det igen med en hole in one på hul 11.
Morten, der spillede sammen med Steen Caspersen og Per Nikolaisen en onsdag eftermiddag, formåede at vende spillets gang til sin fordel. Efter en mindre lovende start på forni og en bogey på hul 10, ramte han sin femjern perfekt fra 154 meter under svære forhold med modvind. Bolden landede direkte på green og rullede i hullet, til stor begejstring for spillerne.