Vores gode kollega går på barsel, derfor søger vi en midlertidig medarbejder til vores team i Unghuset med opstart d. 1. marts 2026 på 37 timer.
Har du mod på at arbejde i et miljø, hvor faglighed er i højsædet og udfordringerne mange? Vores ungecenter består af to døgnafdelinger, vi søger en medarbejder til afdeling Unghuset. Afdelingen er en dynamisk arbejdsplads, hvor vi mestrer at skabe trivsel for unge der har udfordringer i ungdomslivet.
Vi søger en pædagog eller anden pædagogfaglig baggrund, som har mod og lyst til at gøre en forskel via omsorgs– og relationsarbejde for sårbare og udsatte unge.
Yderligere oplysning vedr. Børne – og Ungecentret kan ses på vores hjemmeside: http://boernecenter.norddjurs.dk/
Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN)
Vi er et fleksibelt døgn– og støtteopholdstilbud, hvor der er fokus på kvalitet og effekt i opgaveløsningen. Vi samarbejder tværfagligt omkring de behov som opstår i Norddjurs kommune, i forhold til udsatte børn og unge.
Vi arbejder ud fra et pædagogisk fundament, som indeholder pædagogiske værdier, faglige tilgange og metoder i mødet med den unge og eksterne samarbejdspartnere. Som ny medarbejder hos BUCN får du en grundig indføring gennem vores onboarding proces.
Målgruppen
Ungecentrets målgruppe er unge i alderen 12–18 år, med mulighed for ungestøtte til- og med 23 år. Målgruppen er sårbare, omsorgssvigtede, tilknytningsforstyrrede og kriminalitetstruede børn og unge, som har brug for socialpædagogisk støtte i hverdagen. Typiske udfordringer kan være skoleværing og udfordringer ved at indgå i socialt forpligtende sammenhænge og fællesskaber.
De unge kan være i begyndende kriminelle løbebaner og i nogle tilfælde misbrugsproblematikker og anden selvskadende adfærd.
Kerneopgaven
Vores daglige arbejde med unge indebærer omsorgs og understøttede behandlingsarbejde, både på refleksionsniveau og i praksis. Som børne– og ungehjem lægger vi stor vægt på koordination og forståelse af opgaven. Vi arbejder med procesbaseret dokumentation, som er baseret på evalueringer efter et systemisk princip. Vi arbejder på at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag for børn og unge i et miljø, der danner fundamentet for trivsel, udvikling og læring.
Vi ser skole og uddannelse som et vigtigt omdrejningspunkt for at den unge lykkedes på sigt. Vi arbejder med venskaber og den unges sociale omgangskreds og ligger vægt på deltagelse i forskellige fritidsaktiviteter i nærmiljøet, såsom foreningsliv og ungemiljøer.
Forventning til dig:
- Du tager et aktivt medansvar for et fagligt højt niveau. Vi forventer, at du kan observere, reflektere, tilrettelægge, igangsætte, gennemføre, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis indenfor området
- Du har et udviklingsorienteret syn, der bidrager til at unge får medinddragelse og mulighed for at udtrykke drømme, ønsker og ideer
- Du har selvindsigt samt mentaliseringsevne og formår at analysere egen og andres adfærd i en social kontekst
- Du bidrager med konstruktiv kritik, stiller konkrete forslag og medvirker til implementering af nye tiltag. Du bidrager samt tager ansvar for at metodeudvikling og faglighed udvikles og vedligeholdes
- Du skaber samarbejdsrelationer til unge, pårørende, kollegaer og ledelse
- Du har kørekort og er ikke bange for at bruge det
- Vi gør opmærksom på at der til tider opstår højt konfliktniveau, hvilket vi arbejder pædagogisk med at forebygge. Vores pædagogiske fundament og tilgange fremmer en bagvedliggende forståelse af børn og unges adfærd, hvor der lægges vægt på konfliktnedtrappende adfærd
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger
- En dynamisk arbejdsplads med høj faglighed
- Et arbejde med mange udviklingsmuligheder og udfordringer
- Et job på en spændende og krævende arbejdsplads
- Du indgår i et team og samarbejder med BUCNs øvrige afdelinger, samt tværfaglige samarbejdspartnere indenfor børne- og ungeområdet
- Kollegial sparring, intern og ekstern supervision
Arbejdstider
Vi arbejder på alle tidspunkter af døgnet, vores natdækning bliver afviklet af en rådighedsvagt. I Unghuset arbejder man hver tredje weekend. BUCN har åbent alle årets dage og man vil derfor skulle arbejde på helligdage og ferieperioder.
Aflønning vil ske efter overenskomsten mellem SL og KL efter principperne for Ny Løn. Generelt tilstræber BUCN sig efter et arbejdsliv i balance og vi har derfor indgået en lokalaftale med SL - Lokalaftalen.
Ansøgningsfrist torsdag d. 22. januar 2026
Samtalerne afvikles tirsdag d. 27. januar 2026
Du er velkommen til at kontakte teamleder:
Janne Karlson på telefon: 20 69 14 10
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Kløvervang, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9cd74b65-3d1e-48af-83ad-ffaf1bc9ad85