Målrettede og motiverende funktionsledere til vigtig samfundsopgave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Motiveres du af performanceledelse og høj faglighed, og vil du bidrage til at præge udviklingen af den offentlige gældsinddrivelse? Drives du af at skabe resultater, og kan du få alle dine medarbejdere med ombord?

Vi søger fokuserede og erfarne personaleledere, der vil være en del af et fagligt stærkt hold.

Sammen om en vigtig opgave
I Gældsstyrelsen har vi ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning, og hvor du sammen med kompetente medarbejdere og ledere bidrager til at opretholde retssikkerheden og den danske velfærdsmodel. Vi bestræber os altid på at kombinere den højeste faglighed med den største forståelse for menneskers omstændigheder.

Du bliver en del af fagområdet Dataforbedring og kvalitet i Gældsstyrelsen, der er ansvarlig for at eksekvere en strategisk plan for at forbedre kvaliteten af fejlramte gældsposter.

Fagområdets ansvarsområder spænder bredt over bl.a. strategisk og taktisk styring af forskellige indsatser, prioritering af IT udviklingsbehov, kvalitetssikring, ministerbetjening, revisionsansvar samt proces- og produktionsstyringsansvar.

Vi anvender flere forskellige indsatser, der alle er i tråd med den langsigtede plan for at forbedre de fejlramte gældsposter, herunder bl.a. en fokuseret og effektiv manuel indsats samt en effektivisering af den løbende gældspleje.

Du kommer derfor til at spille en central rolle i forhold til at præge udviklingen af den offentlige gældsinddrivelse.

Ledelse – en passion
Som leder får du personaleansvaret for ca. 20 medarbejdere, der sammen løfter en kompleks og omfangsrig opgave med at sikre datakvaliteten af gældsposterne, inden de kan inddrives.

Udover at blive leder af en veletableret enhed, hvor fagligheden er høj, bliver du en del af en ledergruppe med stort kendskab til opgaven og bred ledelsesmæssig erfaring.

Vi har et stort fokus på at skabe både ledelses- og opgavemæssig sammenhængskraft. Et fokus, som vi forventer du kan bidrage positivt til udmøntningen af.

Udover målrettet at opnå de fastlagte mål og sikre den daglige ledelse af specialiserede medarbejdere, forventer vi også, at du proaktivt byder ind på og tager ansvar for gennemførelsen af opgaver, der involverer flere enheder, og gavner det fælles mål.

Det er vigtigt for os, at du ønsker at være en aktiv del af et stærkt fællesskab.

Du vil referere til underdirektøren for Dataforbedring og kvalitet.

Erfaren leder med stort overblik
Du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation, relevant faglig og ledelsesmæssig uddannelse og fremstår med en stærk lederprofil.

Det vil være en fordel, at du er fagligt velfunderet og stærk på driftsstyring omkring administrative opgaver. Din erfaring har du gerne fra en lignende stilling i en større politisk styret organisation.

Du agerer som rollemodel med fokus på både faglighed, fremdrift og kultur.

Det er afgørende, at du er engageret i og motiveres af ledelsesopgaven, da dette vil være din primære opgave.

Din ledelsesmæssige erfaring gør, at du kan sikre mål- og resultatstyring, der virker i praksis. Ligeledes står du gerne i spidsen for løbende finjustering og effektivisering af opgaven.

Du skaber motivation og engagement, og du formår at rumme medarbejdernes forskellige fagligheder og ved, hvordan du kan sikre, at medarbejderne spiller hinanden gode.

Du involverer medarbejderne og uddelegerer opgaver, så medarbejderne udvikles, og derved leverer de bedst mulige resultater.

Du evner at varetage den løbende styring og planlægning i enheden samt at identificere de fremtidige kompetencebehov og sikre den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere.

Bliv en del af et stærkt fællesskab
I Gældsstyrelsen arbejder vi tæt sammen, så du vil blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vores kultur er båret af ordentlighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold.

Atmosfæren er uformel, og vi har fokus på sparring, da vi mener, at det er nøglen til at lykkes.

Vi har fleksible arbejdsvilkår i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Finder du stillingen interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og evt. yderligere materiale senest den 7. november 2023 via linket ”søg stillingen”.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Henrik Rosendahl på tlf. 7237 3003.

Der afholdes første samtale i uge 46 samt anden samtale i uge 47.Der indgår test i forbindelse med 2. samtale.

Forventet tiltrædelse er 1. januar 2024 eller efter nærmere aftale.

Stillingen er klassificeret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. ​Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Dronningen.

Dit arbejdssted vil være Bredstrupvej 40, 8500 Grenå. Der må påregnes rejseaktivitet mellem Gældsstyrelsens adresser.

Forud for ansættelse i Gældsstyrelsen foretages altid restancetjek for så vidt angår gæld til det offentlige, der er sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Der vil også blive indhentet reference og straffeattest

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Grenaa, Bredstrupvej, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929783

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet