Vi søger en kompetent og engageret instruktør til VID Butikken, som fungerer som skoleoplæringscenter for de af vores elever, der ikke har fået en uddannelsesaftale inden for detailhandel.
Om jobbet
I VID Butikken sørger vi for at elever, der ikke har en ordinær læreplads hos en arbejdsgiver, tilbydes at gennemføre et uddannelsesforløb, der er så tæt på et lærepladsforløb hos en arbejdsgiver, som muligt. Det primære mål er at få eleverne ud i restlære hurtigst muligt.
Som instruktør skal du skabe et praksisnært uddannelsesforløb, der indeholder skoleoplæring kombineret med så meget virksomhedspraktik og virkelighedsnær oplæring som muligt. En elev i skoleoplæring skal nå de samme mål i uddannelsen som en elev i en ordinær læreplads. Vores mål er at gøre vejen dertil så lig med den vej, en elev med en ordinær læreplads skal gå. Dette kræver struktur i uddannelsesforløbet og progression i elevernes færdigheder.
Din opgave er også at være sparringspartner for eleverne i deres jobsøgning – både i forhold til udformning af CV og ansøgninger, aktiv jobsøgning samt forberedelse til samtale. Derudover skal du være mentor for elever, der har behov for særlig pædagogisk støtte (SPS) og afholde samtaler med disse elever.
Din profil og kvalifikationer
Du er dygtig til at formidle din høje faglige viden fra detailhandlen, har en høj arbejdsmoral og ser muligheder frem for begrænsninger blandt eleverne.
Du:
- har erfaring med oplæring og motivation af unge mennesker i detailhandlen
- har en naturlig autoritet og kan sætte rammer for eleverne med en anerkendende tilgang
- arbejder struktureret og grundigt og har interesse i at vedligeholde og udvikle dine kvalifikationer
- ved hvordan eleverne optimerer praktikplads-/jobsøgningen og kan sparre i forhold til samtaler og ved, hvordan den gode ansøgning og det rette CV udformes og præsenteres
- er vant til fleksible arbejdstider, hvor opgaver kan være både først og sidst på dagen
- kan håndtere og rumme forskellige typer af elever, da vores elevgruppe kan være meget varieret i forhold til baggrund, behov og evner
- har formentlig allerede et netværk inden for detailhandlen i Østjylland.
Vi forestiller os, at du:
- er uddannet inden for detailhandlen og har en del års erfaring som butikschef
- erne har erfaring som skoleoplæringsinstruktør
- har indgående kendskab til målpindene i hovedforløbet
- har erfaring med vejledning af unge mennesker
- har gode IT-kompetencer
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler og finder vi den rigtige kandidat, så er det med ansættelse hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Mikkel Gottlieb Bennetzen på telefon +45 2059 6796.
Viden Djurs dækker over paraplyorganisationen for VID Gymnasier & HF og
VID Erhvervsuddannelser & VUC, men også VID detail, 3D College, Game College, Brazil Football College, Kalø Økologisk Landbrugsskole, EUD10 og 10KCD er en del af Viden Djurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Viden Djurs, N. P. Josiassens Vej, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6128506