Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje?
I Norddjurs Kommune søger vi 2 Fysioterapeuter og 1 Ergoterapeut, som har lyst til at blive en del af vores spændende udvikling mod helhedspleje. Brænder du for rehabilitering, tværfagligt samarbejde og en tæt borgernær indsats, så er det måske dig, vi leder efter.
Fra den 1. september 2026 overgår vi til helhedspleje med afsæt i Ældreloven. Vi er i fuld gang med at udvikle og forme den nye organisering, hvor borgerens ønsker, behov og livssituation er omdrejningspunktet for indsatsen. Helhedsplejens formål er blandt andet at støtte borgeren i et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv gennem en samlet tværfaglig indsats.
Som en del af denne proces ønsker vi at styrke de tværfaglige kompetencer i vores helhedsplejeenheder med både fysioterapeutisk og ergoterapeutisk faglighed. Målet er at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb, hvor borgeren oplever én samlet indsats frem for en række enkeltstående ydelser.
Vi søger
- 1 fysioterapeut til Helhedsplejen Allingåbro
- 1 fysioterapeut til Helhedsplejen Glesborg
- 1 ergoterapeut til Helhedsplejen Grenaa/Anholt
Din rolle
Sammen med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker bliver du en vigtig del af arbejdet med at omsætte Ældrelovens intentioner til praksis.
Da funktionerne er nyoprettede, får du en unik mulighed for at præge både indholdet i stillingen og udviklingen af helhedsplejen i Norddjurs Kommune.
Som terapeut i Helhedsplejen bliver du en vigtig samarbejdspartner for plejepersonalet. Du bidrager med dit faglige blik på funktionsevne, ressourcer og rehabiliteringspotentiale og er med til at omsætte dette til konkrete handlinger i hverdagen.
Sammen med dine kolleger skal du være med til at styrke den rehabiliterende tilgang i mødet med borgerne. Det betyder, at vi i endnu højere grad arbejder med at understøtte borgernes egne ressourcer, deltagelse og selvstændighed, så flest muligt kan bevare et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv længst muligt.
Du skal derfor trives i en rolle, hvor du både arbejder direkte med borgere og samtidig understøtter kollegernes faglige udvikling gennem sparring, refleksion og fælles læring. Vi ser udviklingen af helhedsplejen som en fælles opgave, hvor alle faggrupper bidrager med deres særlige kompetencer til gavn for borgeren.
For at understøtte den fælles indsats omkring borgeren skal du deltage aktivt i de tværfaglige samarbejdsfora i helhedsplejen.
Det kan blandt andet være gennem:
- Deltagelse i tværfaglige teammøder med SSH, SSA og sygeplejersker omkring aktuelle borgerforløb.
- Fælles borgerbesøg, hvor flere fagligheder sammen vurderer behov, ressourcer og rehabiliteringspotentiale.
- Sparring med kolleger i konkrete situationer hos borgeren, hvor funktionsevne, forflytning eller træning er i fokus.
- Undervisning og kompetenceudvikling af kolleger i rehabiliterende tilgange, ergonomi, hjælpemidler og funktionsevne.
- Bidrag til fælles planlægning og opfølgning på borgernes mål, så indsatsen opleves sammenhængende og meningsfuld.
- Tværfaglig refleksion over komplekse borgerforløb med fokus på læring, udvikling og kvalitet i indsatsen.
Derudover forestiller vi os også, at du skal:
- Foretage fysioterapeutiske eller ergoterapeutiske vurderinger i borgerens hjem og omsætte disse til målrettede rehabiliterende indsatser.
- Planlægge og gennemføre trænings- og rehabiliteringsforløb individuelt eller på hold.
- Vejlede, sparre med og eventuelt undervise plejepersonalet, så den rehabiliterende tilgang bliver en naturlig del af hverdagen.
- Bidrage til forebyggelse af funktionstab og understøtte vedligeholdelse af borgerens funktionsevne.
- Bidrage til koordinering af komplekse borgerforløb gennem tværfagligt samarbejde.
- Dokumentere mål, planer og opfølgning i KMD Nexus.
Vi ønsker at skabe en hverdag, hvor terapeuter og plejepersonalet arbejder tæt sammen om at identificere borgernes ressourcer og muligheder. Det er derfor en forventning, at du har lyst til både at bringe din egen faglighed i spil og være nysgerrig på andres perspektiver og kompetencer.
Om organiseringen
I hver helhedsplejeenhed vil der være ansat både en fysioterapeut og en ergoterapeut. Sammen udgør I enhedens terapeutteam og bidrager med jeres faglige perspektiver på tværs af borgerteams og faggrupper.
Du får derfor en central rolle i at udvikle samarbejdet mellem terapeuter og plejepersonale, så vi skaber de bedst mulige forløb hos borgerne.
Vi er i gang med at udvikle helhedsplejen og de nye samarbejdsformer på tværs af faggrupper. Derfor søger vi terapeuter, der har lyst til at være med til at forme og udvikle praksis sammen med kollegerne. Du skal kunne se muligheder i nye måder at samarbejde på og have lyst til at bidrage til, at rehabilitering og funktionsevne bliver en naturlig del af den samlede indsats omkring borgeren.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi lægger stor vægt på nysgerrighed, faglig dialog og respekt for hinandens kompetencer.
Der vil være gode muligheder for faglig sparring og videndeling på tværs af kommunens helhedsplejeenheder. Samtidig vil vi have et særligt fokus på løbende at udvikle funktionerne, så de skaber størst mulig værdi for både borgere og medarbejdere.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut.
- Har erfaring med eller interesse for at arbejde i borgernes eget hjem.
- Trives i samarbejdet med borgere og pårørende og motiveres af at følge deres udvikling over tid.
- Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.
- Arbejder rehabiliterende og motiveres af at styrke borgerens selvstændighed og funktionsevne.
- Tager ansvar og bringer din faglighed i spil til gavn for både borgere og kolleger.
- Kommunikerer anerkendende og respektfuldt.
- Arbejder struktureret og selvstændigt med høj faglig kvalitet.
- Er stærk både mundtligt og skriftligt.
- Er fleksibel og trives i en hverdag, hvor opgaver og behov kan ændre sig.
Derfor skal du vælge Norddjurs Kommune
Hos os får du mulighed for at blive en del af en arbejdsplads med høj trivsel, stærkt kollegaskab og stor faglig ambition.
Vi tilbyder:
- En grundig introduktion til helhedsplejen og organisationen.
- Mulighed for at være med til at forme en ny terapeutfunktion i ældreplejen.
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver.
- Et job med faglig variation, udviklingsmuligheder og spændende udfordringer.
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af faggrupper.
- En organisation, hvor borgerens mål, ønsker og livskvalitet er omdrejningspunktet for indsatsen.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. september 2026 eller snarest derefter. Stillingen er i hverdagene og er primært i dagvagt.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Stine Haulrik-Friis - afdelingsleder
Helhedsplejen Grenaa
Sygehusvej 8, 8500 Grenaa
Mobil: 21 69 13 69
Mette Andersen - afdelingsleder
Helhedsplejen Allingåbro
Halvej 3, 8961 Allingåbro
Mobil: 29 74 41 04
Marlene Ditlevsen - afdelingsleder
Helhedsplejen Glesborg
Valmuevej 2, 8585 Glesborg
Mobil: 21 19 80 34
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sundhed og Omsorgsområdet, Sangstrupvej, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/deab578b-1899-481a-9eea-6918e957e48f