Brænder du for undervisning og træning af borgere med kroniske og længerevarende sygdomme? Og kan du som formidler bidrage til ændring af vaner og håndtering af udfordringer?
Så kan vi lige nu tilbyde dig en spændende stilling, hvor du skal støtte borgerne i at opnå sundere vaner, et bedre funktionsniveau og livskvalitet. Når du arbejder hos Sundhed Norddjurs bliver du en del af et ambitiøst team med en høj faglighed, der har fokus på at yde det bedste for borgeren.
Vi mangler en medspiller – skal det være dig?
Få indflydelse på din hverdag og bring dine kompetencer i spil
Vores kerneopgave tager afsæt i den Nationale Kvalitetsstandard og forløbsprogrammer for borgere med kronisk sygdom og forløbsprogrammet for depression. Konkret arbejder vi i tre spor: 1) fysiske indsatser, 2) digitale indsatser og 3) kombinerede indsatser. Alle indsatserne tildeles med afsæt i borgerens problemstillinger og sundhedskompetencer samt en faglig vurdering. Det betyder, at differentiering er nøgleordet. Dette kræver en bred vifte af faglige- og personlige kompetencer, tværfaglighed og ikke mindst samarbejde i teamet.
Som fysioterapeut i Sundhed Norddjurs får du derfor rig mulighed for at udvikle dig fagligt som personligt, du vil blive inddraget i udviklingsprocesser, samt få mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver. Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af 2 fysioterapeuter udover over dig, 2 sygeplejersker, 1 diætist, 1 med sundhed og ernæring samt 1 rygestoprådgiver. Du vil sammen med dine kolleger varetage følgende opgaver:
- Individuelle afklarende samtaler med borgere med kroniske og længerevarende sygdomme
- Kontaktperson for et antal borgere
- Undervisning af borgere med kroniske sygdomme og længerevarende sygdom, herunder håndtering af smerter
- Varetagelse af superviseret træning både inde og ude
- Rådgivning om fysisk aktivitet
- Brobygning til civilsamfundet
- Kvalitetssikring
- Dokumentation og evaluering af indsatser
- Branding og rekruttering af borgere
Vi kan tilbyde dig en stilling på 37 timer pr. uge. Arbejdstiden er hverdage i dagtid. Vi har lukket to uger i sommerferien samt mellem jul og nytår.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet fysioterapeut og har
- viden og erfaring med træning af borgere med bl.a. kroniske sygdomme
- stærke sundhedspædagogiske kompetencer, herunder erfaring med den motiverende samtale
- gode samarbejdsevner og fokus på kerneopgaven
- drive og energi til gavn for både borgere og arbejdsstedet
- et godt overblik og arbejder systematisk.
Om os
Vi er et sundhedsteam, der har til huse i Grenaa Sundhedshus. Teamet består af i alt 9 medarbejdere og en teamkoordinator. 7 medarbejdere varetager sundhedsfremmende og forebyggende forløb til borgere med kroniske og længerevarende sygdomme, herunder hjertesygdom, diabetes, lungesygdom, kræft, lænderygsmerter, depression og rygestop. Derudover varetager 2 medarbejdere forebyggende indsatser til seniorer.
Et af vores særlige kendetegn er borgeren i centrum og kontinuitet i forløbet. Vi vægter arbejdspladslæring, som spænder fra ad hoc sparring i kontaktteams, fælles visitationsmøder og deltagelse i webinarer eller mere formel kompetenceudvikling.
Lyder det som noget for dig
Vi kan ikke beskrive dit job og vores arbejdssted udtømmende. Derfor – ring til os for at høre mere eller kom på besøg. Du kan kontakte:
Fysioterapeut Frederik Oliver Trend Mogensen, telefon 20 59 38 92
Teamkoordinator Rikke Larsen Rasmussen, telefon 29 13 98 92
Afdelingsleder Dorthe Bligaard, telefon 23 22 72 91
Vi glæder os til at møde dig.
Ansættelsessted: Sundhed Norddjurs, Norddjurs Kommune, Sygehusvej 15, 8500 Grenaa.
Stilling: Fysioterapeut
Løn- og ansættelsesforhold: Ansættelse sker på overenskomstvilkår.
Ansøgningsfrist den 25. januar 2026.
Der afholdes samtaler den 27. januar 2026. Ansættelsestidspunkt: den 1. marts 2026
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Sundhed og Træning, Sundhed Norddjurs, Sygehusvej, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a25dc0f5-e3b3-4ecb-9dbe-2ce8d1a870a5