Frivillige hjalp med boldopsamling på Grenaa Golfklub

dato

I solrigt vejr og godt humør mødtes 17 frivillige lørdag den 15. november 2025 på Grenaa Golfklubs drivingrange for at samle bolde op. Initiativet blev vel modtaget, og den sociale samling blev fulgt op med servering af kaffe, cacao, sodavand og øl i klubbens café.

Erik Vedelsbo Falk, koordinator for udendørs frivilligt arbejde, takkede alle de frivillige for deres indsats i 2025 og for den høje deltagelse ved arrangementet.