BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forebyggelse og Tidlig Indsats søger en medarbejder til en delt stilling som Familieaflastningskoordinator og Familiebehandler pr. 1. april 2024.
Der er tale om en 37 timers stilling, fordelt mellem 17 timer som koordinator og 20 timers familiebehandling.
Forebyggelse og Tidlig Indsats består af 3 teams, beliggende i Grenaa. Målgruppen er sårbare børn og unge i alderen 0 – 18 år og deres familier.
Vi søger en medarbejder, der som Familieaflastningskoordinator administrerer opgaveløsning i forhold til indsatser jf. Barnets lov §89 ledsagelse, §75 støtteperson til forældre samt Servicelovens §83 pleje i eget hjem og §84 afløsning i eget hjem – med 17 timer pr. uge.
Som Familiebehandler, vil din opgaveportefølje bestå af samtaler med sårbare børn og unge, individuel, par – og familiesamtaler. Rådgivnings- og vejledningsforløb til forældre med børn med diagnosticeret handicap, sorg- og krisearbejde samt deltage i forskellige gruppetilbud til familierne. Vi arbejder ud fra en systemisk og anerkendende tilgang og tilbyder metodefrihed. Vi er lige nu i en afklaringsfase af hvilke indsatser vi fremad skal tilbyde, under hensyn til Barnets lov, hvilket kan betyde at opgaveporteføljen kan ændre sig.
Vi forventer, at du har:- en mellemlang videregående uddannelse, fx pædagog/socialrådgiver
- relevant videregående uddannelse (f.eks. sorgvejleder, familieterapeut)
- overblik, og lyst til at arbejde selvtilrettelæggende og selvstændigt
- ser en stor glæde i det administrative arbejde, der særligt er forbundet med koordinatorstillingen
- evnen til at fokusere arbejdet på de aftalte mål
- gode kommunikative færdigheder
- evnen til og ønsket om at arbejde tværfagligt
- evnen til at tænke kreativt
- lysten til og er indstillet på fleksible arbejdstider
- lyst til at indgå i en tværfaglig teamkultur
- vi er i tæt samarbejde med kollegerne i Familiehuset, Sundhedsplejen og Børn- og Familierådgivningen
- gruppeterapeutisk uddannelse og erfaring
- erfaring med arbejdet med sorg og krise
- specialpædagogisk erfaring med arbejde med børn og familier med ADHD/autisme
Vi vægter højt, at de forskellige indsatser tilpasses individuelt og fleksibelt med henblik på at få det bedste afsæt for, at borgeren/familien kan skabe forandringer i eget liv/ egen familie.
Faglig udvikling er højt prioriteret og alle medarbejdere modtager supervision. Vi tilstræber, ud fra en vurdering af behov og kompetencer, løbende at kunne tilbyde efteruddannelse og kurser målrettet vores kerneopgaver.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger om Forebyggelse og Tidlig Indsats, som er afdeling i Aftaleenheden Sundhedsplejen, Familiehuset og Forebyggelse og Tidlig Indsats, findes på Kommunes hjemmeside
Ved eventuelle uddybende spørgsmål vedrørende jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Langberg, telefon 23 33 16 92
Ansøgningsfrist fredag den 23. februar 2024Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 26. februar 2024 i Forebyggelse og Tidlig Indsats afd., Vestre Skovvej 1, Grenaa.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Vestre Skovvej, 1, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5993323