BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fagligt dygtige og engagerede teams søger nye social- og sundhedsassistent kollegaer
Kunne du tænke dig en stilling hvor faglighed, fællesskab og trivsel prioriteres højt, så er det nu, du har chancen.
Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores beboere i at skabe rammerne for det liv, de ønsker med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden samt ved at inddrage familie og netværk aktivt.
Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere - medarbejdere som dig, der har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur.
Om jobbet
Som social- og sundhedsassistent i dagvagt vil du blive tilknyttet et team, som brænder for i fællesskab at løse arbejdsopgaverne. Du vil blive del at et tværfagligt team, der gør en forskel i hverdagen.
Sammen med dine kolleger vil du løse en lang række forskellige opgaver, så som:
- Helhedspleje med en rehabiliterende tilgang
- Tæt dialog med pårørende
- Skabe trygge ramme om hverdagslivet for og med beboere og pårørende
- Dokumentation
- Forebyggende indsatser
- Deltagelse i konferencer – pleje- og lægekonferencer med vores plejecenterlæge
- Medvirke til en kontinuerlig udvikling i organisationen
- Daglig sparring med kollegaer
Dine vagter vil som udgangspunkt ligge om dagen og der arbejdes hver 3. weekend. Timetallet er efter aftale.
Om dig
Vi forestiller os, at du:- Er fagligt dygtig og interesseret i læring – både i egen og andres
- Vil bidrage aktivt i vores arbejdsfællesskab
- Er en god teamplayer, men at du også kan også arbejde selvstændigt
- Vil være med til at bevare en positiv og glad arbejdsplads
- kan trives med en organisation i konstant udvikling og opgaver der konstant forandres
- er god til at planlægge og strukturere dit arbejde
Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en særlig holdånd. Hér er du ikke bare en funktion. Du betyder noget særligt for dine kolleger, for beboerne, for pårørende og for vores Venneforening, og det kan mærkes. Vi møder hinanden med et smil og et ”go’ mor’n”. Vi synes, det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov, til forskellighed, til fredagssang og indflydelse på din vagtplan. Det giver overskud til, at du kan være noget for andre. Vi prioriterer det så højt, at vi p.t er i gang med et 2 - årigt forløb for alle medarbejdere i Digterparken med fokus på samarbejde, kommunikation og udvikling, så vi kan bevare vores høje engagement i vores arbejde.
Lyder det som noget for dig?
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Det skal mærkes. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os til en snak om stedet og stillingen.
Afdelingsleder Lisbeth Kjær Steffensen tlf.: 89 59 28 83 mellem kl. 8:00 - 15:00.
Du kan også læse om os på hjemmesiden Plejecenter Digterparken (norddjurs.dk)
Vi glæder os til at møde dig.
Ansøgningsfrist er den 23. oktober 2023Ansættelsessamtaler i uge 43
Timetal 30 - 37/uge
Vores NorddjursI Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Tove Ditlevsens Vej 2, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915107