Faglig leder til at styrke og udvikle den grønne drift i Norddjurs kommune

dato

Brænder du for opgaver inden for det grønne område, og kan du med din faglighed og erfaring styrke og udvikle fagområdet, og dermed den helhed af fagligheder som Driftscenteret består af?

Du mærker glæden ved at stå op og tage på arbejde… det bliver en god dag! Engagerede kollegaer i et samskabende og udviklende arbejdsfællesskab venter, og du ser frem til de opgaver og situationer du kommer til at møde… gad vide hvad dagen bringer i dag?

Den faglige profil
Driftscenteret ved Norddjurs kommune søger en faglig leder, som kan få faglighed, samarbejde og ledelsesopgaver inden for fagområdet grøn drift, til at gå op i en højere enhed. I din ledelse vil du være helt tæt på, og en del af, driften i yderste led.
Vi søger en faglig leder som evner at forene ledelse, med løsning af driftens opgaver; i dialog og samarbejde med kollegaer, driftskontor og afdelingsleder. Som leder kan du se dig selv i:

  • at være en del af et arbejdsfællesskab, med forskellige roller og ansvar.
  • at være en del af et arbejdsfællesskab med ansvar for, at opgaverne lykkes
  • at arbejdsfællesskabet er samlet om formålet; at løse kerneopgaven

Den faglige ramme
Driftscenter Norddjurs, Norddjurs kommune, arbejder med kerneopgaven kommunal drift og Service, hvor den grønne drift er en faglig søjle. Vi løser driftsopgaverne i en omskiftelig hverdag, med varierende udfordringer.
I rollen som faglig leder, bliver du en del af et tværfagligt ledelsesteam i Driftscenteret, og vil referere til afdelingsleder. Rollen omfatter desuden repræsentation af fagområdet i Driftscenterets MED-udvalg, som fagområdets TRIO gruppe. Rollen omfatter ledelsesopgaver, delegeret fra afdelingsleder.
Driftscenteret arbejder ud fra flere principper og metoder. Ledelsesmæssigt er der fokus på 3 spor:
  • At sikre sammenhæng mellem økonomi, opgaver og medarbejdere
  • At arbejde med driftsopgaven i vilkårs- og mulighedsrum
  • At driftsopgaven løses i spændet mellem stabilitet, og kontinuerlige prioriteringer

Værdier og ledelse
  • Ledelse baseres på 4 værdier; tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.
  • Psykologisk tryghed er et tværgående tema i ledelse og samarbejde
  • Ledelsesmæssigt fokus på sammenhængskraft og helhedsorientering
  • Motivation via en tydelig ramme og medindflydelse

Driftscenter Norddjurs - organisering
Driftscenteret hviler på et stærkt tværfagligt fællesskab, med fokus på kerneopgaven, som at sikre en stabil driftsramme, i en foranderlig verden. Du bliver en del af en organisation som ledes efter nutidige principper, og som leverer drift og service i takt med tiden, og den omverden driften befinder sig i.
Ledelsesfunktionen i den grønne drift er forankret i en eksisterende faglig enhed, med arbejdssted i Grenaa. Driftscenteret er et arbejdsfællesskab med stor bredde i faglighed, som understøttes af 4 faglige søjler; 1) grøn drift, 2) vej drift, 3) service og bygningsdrift, og 4) maskin- og materieldrift. Driftscenteret har yderligere en femte faglige søjle; en tværkommunal Flådestyringsenhed.
Din rolle vil være at bidrage med at understøtte og videreudvikle et effektivt fællesskab, i en tværfaglig ånd, med fokus på kerneopgaven. I jobbet er der mulighed for at præge opgaver og udvikling i samarbejde med afdelingsleder og Driftskontor.

Nøglekompetencer
  • Du har en uddannelse som anlægsgartner, og har omsat din viden til resultater, via projekter og opgaver.
  • Du har ved en innovativ tænkning, en naturlig interesse i at udvikle driftens opgaveløsning, via; metode, materialer, maskiner og mindset
  • Du kan balancere mellem deltagelse i drift og opgaver, kombineret med ledelsesmæssige opgaver og samarbejde i ledelsesteam.

Opgaver
Hovedopgaven som faglig leder for den grønne drift, er at være en nærværende og aktiv leder, medspiller og sparringspartner i medarbejderes hverdag, som ift. øvrige faglige ledere. De ledelsesmæssige opgaver vil udgøre ca. 25 % af din arbejdstid. Resten af tiden vil du deltage i driftsopgaver.
Funktionen som faglig leder indeholder følgende delegerede ledelsesopgaver:
  • Årlige MUS-samtaler
  • Sygefraværssamtaler i samarbejde med afdelingsleder
  • Godkendelse af tidsregistreringer i tidsregistreringssystem
  • Deltagelse i Lokalt MED udvalg og TRIO gruppe
  • Deltagelse i økonomiopfølgningsmøder med Driftskontor/Driftsplanlæggere
  • Dialogmøder med afdelingsleder om opgaver, bemanding og økonomi

Stillingen indeholder opgaver der prioriteres højt:
  • At være rammesætter for opgaver og medarbejdere, koordinerer indsatser
  • At arbejde balanceret med interne ressourcer, som eksterne entreprenører/aktører
  • At have overblikket ift. opgaver og bemanding
  • At sikre fagområdet leverer på de opgaver som ligger i opgaveporteføljen
  • At arbejde med udvikling hos medarbejdere, som egen faglighed ift. ledelse
  • At have fokus på arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde i fagområdet, via tilstedeværelse og aktiv dialog
  • At der til hverdag er et tæt og formelt/uformelt samarbejde med afdelingsleder

Vi forestiller os:
  • At du har erfaring med kombinationen af opgavevaretagelse og ledelse, evt. som arbejdende formand, sjakbajs el. tilsvarende
  • At du har en nærværende og delegerende ledelsesstil som motiverer og inspirerer til medejerskab
  • At du har økonomi- og budgetforståelse
  • At du har erfaring med opgave/projektstyring
  • At koordinere og strukturere rammer for opgaver/projekter
  • At du naturligt tænker helhedsorienteret og i tværgående samarbejder
  • At du har IT-færdigheder og har mod på at arbejde i flere IT-systemer
  • At du er god til at formidle opgaver og budskaber klart og tydeligt
  • At du arbejder selvstændigt, med fokus på den fælles kerneopgave

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i en 37 timers stilling, og der lønindplaceres i henhold til 3F/KL-overenskomst for specialarbejdere og faglærte gartnere m.fl. Driftscenteret arbejder med flextid, og ved en kommunal ansættelse er du omfattet af en god pensionsordning.
Ønsker du at vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Lars Kølle på mobil 20 75 15 07.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via Norddjurs kommunens hjemmeside senest den 19. april 2026.
Relevant CV og relevante bilag er en forudsætning.
Samtaler afholdes 23. april 2026. Tiltrædelse den 1. maj 2026, eller efter aftale, og senest 1. juni 2026.

Norddjurs Kommune har ca. 38.000 indbyggere, og er et fantastisk naturområde med strand og vand, og skove, heder og marker. Norddjurs Kommune er dog andet og mere end sin pragtfulde natur. Der bygges nyt og investeres, blandt andet på Grenaa Havn, som allerede nu med til at sparke gang i vækst og beskæftigelse i Norddjurs. Kommunen understøtter også væksten på flere fronter, f.eks. gennem omfattende byggeri af moderne ældreboliger, ved at skabe gode rammer for ungdomsuddannelser, byudvikling, tiltrækning af tilflyttere og meget andet. Gennem åbenhed, dialog og ligeværdighed ønsker kommunen, at fremme en kultur, hvor den sunde fornuft er synlig i hverdagen, og hvor der er plads til prøvehandlinger.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Driftscenter, Kalorievej, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e56fa508-0454-4c1e-aedb-a6d37cabfc0c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet