Dyrkede ulovlige planter i haven, stuen og kælderen

Profilbillede
dato

Betjente fra nærpolitiet i Grenaa tog tirsdag kl. 10:28 på besøg på en privat adresse tæt på Grenaa efter et tip om, at der skulle være stoffer dér. Allerede da betjentene var på vej hen mod døren, opdagede de, at der stod flere hampplanter i haven, og gennem et vindue kunne de se flere ulovlige planter i udestuen. 

Den 36-årige mand, der bor på adressen, lukkede patruljen ind, da de bankede på, og inde i huset, kunne betjentene tydeligt lugte hash. Det viste sig, at der hang en del tørrede hampplanter i stuen og i kælderen var der flere væksttelte, hvor der blev dyrket endnu flere planter. 

I alt beslaglagde patruljen 48 hampplanter og 45 tørrede hampplanter – derudover blev alt udstyret til dyrkningen også beslaglagt. 

Den 36-årige mand blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. 

Kilde: Østjyllands Politi 

Kilde: Redaktionen