BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagplejer til Område Grenaa
Drømmer du om at arbejde hjemmefra, i et meningsfyldt arbejde? Ønsker du at give børn, i alderen 0 - 3,1 år, en tryg og lærerig hverdag, og har du rammerne til at skabe et godt børnemiljø? Så er du måske vores nye dagplejer!
Område Grenaa søger en dagplejer, til fastansættelse, med opstart snarest muligt.Som dagplejer er lysten til at arbejde med de 0-3,1-årige børn vigtigst, så vi hører gerne fra dig, uanset dit erfarings- og uddannelsesniveau. Du vil blive understøttet i din faglige udvikling.
Område GrenaaDagplejen er en del af Område Grenaa, som består af 7 institutioner og cirka 65 dagplejere. Vores kerneopgave er; at skabe miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet. Vi arbejder bevidst på at give vores børn en god hverdag og understøtte deres udvikling.
Din hverdag som dagplejerDu har ingen transporttid til og fra arbejde, da du arbejder i dit eget hjem.
Din åbningstid er 48 timer om ugen, inden for tidsrummet 06.00-17.00. Arbejdstiden tilpasses forældre gruppens behov.
Det fleste af vores dagplejere har åbent fra kl. 6.30 til 16.15 og fredag kl. 6.30 til 15.30. Nogle dage bliver din arbejdsdag måske kortere, hvis forældrene bringer og henter på andre tidspunkter.
Du kan forvente 4 aftenpersonalemøder om året. Her optjener du afspadsering.
Din børnegruppe består af 4 faste børn i alderen 0 - 3,1 år, og i perioder et gæstebarn.
Selv om du arbejder hjemme, er du ikke alene. Du bliver tilkoblet en legestuegruppe med 4-6 dagplejere, hvor I mødes i en legestue i nærområdet cirka hver 14 dag. Her vil I tilrettelægge samvær og pædagogiske aktiviteter for børnene i fællesskab. Derudover er I velkommen til at mødes hos hinanden, på biblioteket, på legepladser med videre.
Du får tildelt en dagplejepædagog som understøtter dig fagligt. Din dagplejepædagog har 7 årlige tilsyn hos dig, og kommer derudover på besøg når du har behov for det. Du kan altid ringe til din dagplejepædagog for pædagogisk vejledning og sparring. Dagplejen arbejder blandt andet med pædagogiske læreplaner, Aula, tidlig sprogvurdering (TRAS), digitale læremidler, ICDP, og i dette, vil din dagplejepædagog understøtte dig.
Hvad forventer vi af dig:- At du tilbyder et dagplejehjem, som kan indrettes med et godt børnemiljø
- At dit hjem er røgfrit hvor børnene skal færdes, og din familie bakker op om dit erhverv som dagplejer
- At du vil indgå i et positivt samarbejde med forældre, dagplejepædagog og kollegaer
- At du vægter forældresamarbejdet og den daglige dialog om barnets udvikling og trivsel højt
- At du er nærværende og reflekterende
- At du arbejder ansvarsbevidst og selvstændigt
- At du er positiv omkring, og deltager aktivt i, udvikling og implementeringen af nye pædagogiske tiltag i dagplejen
- At du deltager aktivt i legestuen og til p-møder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for børn og familier
- Stor selvstændighed i tilrettelæggelsen af din hverdag med børnene
- Fokus på faglig udvikling, via personalemøder, tilsyn og kurser
- Fagligt samarbejde med gode kollegaer i en fast legestuegruppe
- Faglig pædagogisk vejledning og sparring fra dagplejepædagogerne
- Nødvendigt legetøj og inventar, herunder tvillingebarnevogn
Tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst fra FOA.
Du optjener løbende afspadsering, som samlet giver cirka 10 ekstra fridage på et år.
Som dagplejer er dit skattefradrag på 60%, da det bl.a. skal dække kost, sanitær service og slitage på dit hjem.
Praktisk information:Som det første led i ansættelsesproceduren vil dit hjem blive godkendt i forhold til både indendørs og udendørs rammer. Hvis dit hjem kan godkendes, vil du blive indkaldt til en personlig samtale.
Ansøgningsfrist er søndag den 18. februar 2024Godkendelse af hjemmet vil være i uge 8, 2024.
Samtaler bliver afholdt den 26. eller 27. februar 2024 efter kl. 16.00.
Vil du høre mere?Har du spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte Linette Sørensen, daglig leder af dagplejen, på tlf. 2178 6545.
Her kan du læse mere om Dagplejen i Område Grenaa: https://omraadegrenaa.norddjurs.dk/dagplejen
Vores NorddjursI Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Chr. Vinthers Vej 9, 8500 Grenaa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5981851