Bliv SOSU-aftenvagt hos Norddjurs Kommune og gør en forskel for borgerne i deres eget hjem

dato

Er du vores nye aftenvagt?

Vores aftenvagter mangler 2 nye kollegaer, og derfor søger vi lige nu uddannede medarbejdere til vores aftenvagtteam. Så hvis du er SOSU-uddannet, og har lyst til og mod på at bidrage med dine faglige og personlige kompetencer ind vores aftenvagt, så har vi måske en stilling til dig.

Du vil som aftenvagt blive en del af et team med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor der er højt til loftet og med plads til grin og hygge. Vi vil hinanden og vægter et godt arbejdsmiljø, med rum og plads til alle. Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt, og tager udgangspunkt i borgerens ønsker for det liv de ønkser art leve. Vi arbejder med afsæt i borgers livshistorie, samt deres ønsker og drømme for fremtiden og inddrager familie og netværk hvor det er muligt. Vi har fokus på en rehabiliterende tilgang, og at borger støttes i muligheden for at blive i eget hjem længst muligt.

Om jobbet:
Vores aftenvagtvagter er inddelt i to teams, men hjælper lige nu hinanden på tværs ved behov. De giver støtte og hjælp til både personlig og praktisk hjælp (servicelov+ældrelov) samt i nogen omfang indsatser under sundhedslov. Der er en hovedvægt af opgaver under servicelov. Det kunne f.eks.være:

  • Rehabiliterende indsatser
  • Kompenserende støtte og hjælp
  • Palliativ- og terminalpleje
  • Hjælp til feriegæster (dvs. kortvarige opgaver)
  • Vagterne er ud fra en 5 – 2 model. Det betyder at man arbejder 5 dage, holder 2 dage fri, arbejder 2 dage og holder 5 dage fri. Det betyder at du vil skulle arbejde hver anden weekend samt helligdage.

Vi forestiller os at du:
Har et solidt fagligt fundament, og naturligt bringer det i spil i det tværfaglige samarbejde.

  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er ansvarsbevidst og omstillingsparat
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevne
  • Er god til at skabe og bevare et overblik
  • Har flair for IT eller mod på at få det. Norddjurs Kommune anvender Nexus som dokumentations system. Du vil selvfølgelig få den nødvendige introduktion
  • Kan arbejde ud fra Norddjurs Kommunes værdisæt, i en meget omskiftelig hverdag
  • Du har kørekort, bilen stiller vi til rådighed.

Lidt om os:
Vi er og vil være meget mere end bare en arbejdsplads. Vi ønsker og arbejder for et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til både at være professionelle med fokus på faglig kvalitet og at have det sjovt sammen. Vi tror på, at det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov, til at være forskellige som mennesker og eventuelt et kram på en dårlig dag. På den måder skabes der overskud til at være noget for andre mennesker, og for borgerne.

Lyder det som noget for dig?

Så er du meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om os og stillingen.

Kontakt afdelingsleder Stine Haulrik-Friis på 21 69 13 69 eller Vicki Dannemand på 23 37 92 65, hvis du vil høre mere om stillingen som aftenvagt. Du er også meget velkommen til at sende en sms, så ringer vi tilbage.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist den 07. januar 2026

Ansættelsessamtaler forvengtes afholdt den 16. januar 2026 i tidsrummet kl. 9-13.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmehjælp Grenaa/Anholt, Sygehusvej, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/56fed543-645c-4645-966b-1d45f66794c9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet