Bliv en del af Kattegatcentrets køkken- og cafeteam som madentusiast med servicefokus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ny medarbejder til køkken og café
Kattegatcentret har i mere end 30 år været et oplevelsesfyrtårn på Djursland, havets vigtige stemme og en stærk aktør i det danske attraktionslandskab.

Vi har brug for en ny medarbejder til at supplere vores engagerede og dygtige køkkenteam.
Er du en alsidig blæksprutte i et køkken med et smil så sødt som en sæls? Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en en medarbejder til en fuldtidsstilling (37 timer).

Vi ønsker os, at du har:

  • Køkkenerfaring fra tidligere jobs
  • Gastronomisk nysgerrighed
  • Interesse i og hjerte for bæredygtighed, gode råvarer og velsmagende mad
  • Erfaring med Office-pakken
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evnen til at kunne arbejde selvstændigt
  • Lyst og vilje til udvikling
  • Evnen til at holde overblikket i en travl højsæson, og producere forud når der er stille perioder
Du skal være god til at lave mad og bevare overblikket i en hverdag med mange forskellige opgaver. Det er ikke afgørende, om du er selvlært eller har en uddannelse inden for madlavning. Du har helt sikkert en passion for service og et ønske om og evner for at give vores gæster den bedste madoplevelse. Du skal kunne lide at samarbejde med unge mennesker og du skal trives med travle dage med fuld fart på. Du vil få opgaver både i den daglige drift af Kattegatcentrets café og i forbindelse med diverse arrangementer og events.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kolleger, hvor medarbejderne brænder for gæsteservice, og hvor alle er bidt af havet. Vi har en afslappet tone og et godt arbejdsmiljø og sætter stor pris på engagement, højt humør og humor.

Stillingen indebærer arbejde i hverdage og weekender, primært i tidsrummet fra kl. 8 til 16. Der kan forekomme aftenarbejde i forbindelse med arrangementer/events.
  • Arbejdstid: 37 timer/uge
  • Betalt frokostpause
  • Overarbejde afspadseres
  • Sundhedsforsikring
  • Løn efter overenskomst

Ansøgningsfrist: 19. november 2024
Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2025 - og gerne tidligere
Samtaler afholdes: 25. og 26. november 2024

Hvis du synes, at ovenstående lyder spændende, og kan du se dig selv i rollen som del af teamet i Kattegatcentret, så hører vi meget gerne fra dig.

Sådan ansøger du:
Bemærk at din ansøgning, CV og andet relevant materiale skal sendes via det angivne link (knappen mærket "Ansøg" eller ”Søg jobbet”). Du modtager efterfølgende en bekræftelse på, at din ansøgning er modtaget. Ansøgninger sendt på anden måde vil ikke komme i betragtning.

Vi glæder og til at høre fra dig!


Fakta om Kattegatcentret (www.kattegatcentret.dk)

Kattegatcentret er et non-profit, fondsbaseret og statsanerkendt akvarium beliggende i Grenå. Kattegatcentrets vision er, at langt flere bliver bidt af havet, og at bevæge og inspirere mennesker til at nyde, forstå og passe på havet. Centret rummer mere end 50 akvarier/anlæg og over 200 forskellige arter af vandlevende dyr. Der er stor artsmæssig spredning, fra små hvirvelløse dyr, fisk og pingviner til store dyr som hajer og sæler. Kattegatcentret er bl.a. medlem af DAZA (Danish Association of ZOO’s and Aquaria),  EAZA (European Association of ZOO’s and Aquaria) og TopAttraktioner. Foruden de levende dyr rummer Kattegatcentret en række forskellige interaktive udstillinger, hvor de besøgende kan gå på opdagelse i spændende havrelaterede emner.
Kattegatcentret har også en meget aktiv skoletjeneste som hvert år besøges af godt 12.000 nysgerrige elever og studerende.
Kattegatcentret arbejder bl.a. sammen med universiteter, akvarier/zoologiske haver og erhvervsliv, både nationalt og internationalt.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Kattegatcentret, Færgevej 4, 8500 Grenaa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138230

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet